lørdag den 17. januar 2015

2. søndag efter helligtrekonger 2015


Det er en berømt tekst, vi hører i dag. Dels er det jo et fantastisk under, Jesus gør, da han forvandler vand til vin. Og det er en evne, som mange nok i tidens løb havde ønsket, at de havde. Og dels er fortællingen hos evangelisten Johannes, som skriver om brylluppet i Kana, netop den beretning, der fortæller, at fra nu af begynder Jesus på sine tegn, og åbenbarede derved sin herlighed. Det er altså begyndelsen på Jesu virke.



Jesus begynder sit virke med et tegn, og med tegn er det sådan, at de faktisk ikke behøver ord, for at vi forstår dem. I sig selv bærer de en betydning. Vi har dem i vores hverdag, men vi tænker altid lige over dem – vi forstår dem bare. Når vi kører forbi et hus, hvor flaget er hejst, ved vi, at derinde er der fest, jubilæum eller fødselsdag. Men kører vi forbi et hus, hvor flaget er på halv, ved vi, at der er sket et dødsfald. Det er tegn, vi tolker uden ord.


Ligesådan er det også, når en mor eller far, tager deres lille barn i favn og kysser det. Ord er overflødige. Og tegnet betyder så meget mere end det øjet ser. Der er mere på spil.


Vores hverdag er fyldt med sådanne tegnhandlinger. Og sådan var Jesu handling denne dag også et tegn. Der var og er mere på spil end blot det, at han var til et bryllup, hvor vinen lidt pinligt slap op før festen var begyndt. Denne fortælling handler ikke om, at Jesus blev dagens mand i skysovs, fordi han formåede at løse et problem. Derimod viser fortællingen os, at Jesu gav os et tegn, og med det viste han os noget om livet, om Gud og os.


Jesus begynder altså sit virke, da han skænker vin til en fest. Selvfølgelig kan vin også føre til store personlige tragedier, men her skal vi se på vinens symbolkraft. Vinene indikerer glæde og samhørighed. Vi er til fest – en livsfest, hvor vi skal møde hinanden med åbne arme. Vi skal lægge det fra os, der skiller os ad, og fokuserer på at være sammen om livet. Jesus skænker op til liv.


Og Jesus nøjes ikke med at kun at skænke et halvt glas til hver – nej, han forvandler faktisk omkring 600 liter vand til vin. Det er meget vin. Han kommer til os i overflod på det sted, hvor vi selv er løbet tør.


Vi kan i vores liv løbe tør for så meget. Vi kan løbe tør for søvn, og kun halvhjertet begive os ud i vores hverdag. Vi kan løbe tør for glæde, og gå som tomme batterier rundt mellem andre. Vi kan løbe tør for overskud, og ganske uretfærdigt skælde vores kolleger ud på arbejdet over småting. Eller vores ægtefæller og børn.


I vores underskud kommer Jesus med en overflod, der skal vække glæde. Han skænker os muligheden for at løfte vores øjne og få øje på, ikke bare hinanden, men også Gud selv. Vi skal gå frejdigt ind i livet og leve det på godt og ondt. Velvidende at livet både bringer situationer af underskud og overskud; men at vi nu har fået del i den kilde, der altid vil rinde i vores liv – nemlig Guds kærlighed.


Vin blive ofte brugt i Bibelen, som en metafor for Jesus, og den forandring der sker i vores forhold til Gud med ham. I Bibelen hører vi om, at:

Jesus siger om sig selv, at man ikke tager ny vin og hælder den på gamle sække, for så ødelægger man både vinens smag, og sækken kan ikke holde til vinen og vil sprænges (Matt. 2,22).

På samme måde tager Jesus den sidste aften, han lever, en kande med vin, og siger om den, at den er hans blod, som vi skal drikke hver gang vi mødes, og mindes ham.


Vinen fortæller os noget Jesus. Jesus kom for at gøre op med en bestemt måde at tilbede Gud på. Før Jesus gik forholdet til Gud ud på, at man skulle overholde Guds regler til punkt og prikke – man skulle frygte og elske ham på en og samme gang, og gjorde man det, kunne man forvente sin belønning både i det her liv og i Himlen. Sådan var loven om stenkarrene, som Jesus laver vin i, en af dem. Stenkarrene var beregnet til en rituel renselse før og efter hvert måltid, og en stor del af hverdags religiøsiteten. Ved at Jesus laver vin i netop disse kar, varsler Jesus altså en ny tid. Han vender op og ned på det, der før var. Nu er karrene ikke længere til renselse, men fyldt med vin, så de er til glæde og liv. Nu er Gud ikke længere blot en Gud, der kræver lovoverholdelse, og er en Gud, hvis ansigt vi ikke må se. Nu handler troen ikke om krav og forbud.


Jesus er den nye vin, som vi ikke bare kan hælde på gamle sække; men som fuldstændigt forandrer den vej, vi går. Skænk vin, skænk glæde. Vær ødsel med det – der er mere, hvor det kommer fra. Du skal ikke længere stille Gud tilfreds gennem lovoverholdelse – han ér tilfreds med dig. Han øser af sin godhed og kærlighed der, hvor vores slipper op. Han sørger for, at det tomme i os, bliver fyldt op igen.

Vandet smager af vin. Vandet smager af glæde og liv.

Derfor går vi også til nadver. Her får vi skænket et lille glas vin, som her i kirken er saft. Det handler slet ikke om hvorvidt det er alkohol eller ej – den horisont skal vi se forbi. Det handler om, at vi her sammen knæler og får givet et tegn – en forandringsmulighed i vores liv.

Vi kommer herop, knæler sammen. Vores alterskranke er en halv cirkel, der fortsætter ud i verden og danner kreds med mennesker over hele kloden, der også modtager nadver. Vi får lidt af et måltid skænket – ikke nok til at stille en sult, men nok til at vise os, og minde os om, at Jesus lavede vand til vin dengang og i dag.

Han forvandler os og vores liv lige nu.

Ligesom Jesus forvandlede vand til vin, vil han gøre med vores hjerter. Han vil forædle dem. I Bibelen står der, at han vil forvandle vores stenhjerter til hjerter af kød. Det er så smukt et billede. Den hårde uigennemtrængelige sten, der kræver store, kraftige redskaber, er nu forvandlet til et hjerte af kød og blød. Noget sårbart og levende. Noget der kan elske og banke for andre.

Vandet smager af vin. Vandet smager af glæde og liv.

Vores hjerter er forvandlet til kødhjerter, der banker for kærligheden. Og kærlighed skal man tage alvorligt. Ikke med tungsindig alvorlighed, men med glædens alvorlighed. Vi skal tage kærligheden på os, og være ødsel med den. Der er mere hvor den kommer fra – den er skabt i overflod. 


Og selvom der i vores liv vil komme perioder med tørke og vi oplever, at vi bliver usikre. Vi vil til tider stå som brudgommen, vi hører om i dag, og have regnet forkert, så vinen er sluppet op. Ja, vi vil helt sikkert forregne os, så skal dagens tegn minde os om, at vi igen og igen kan komme til Gud og få i overflod.

Her kan vi altid komme og få skænket vandet, der smager af vin, glæde og liv.

Amen


Dagens tekst:
Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: »De har ikke mere vin.« Jesus sagde til hende: »“Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.« Hans mor sagde til tjenerne: »Gør, hvad som helst han siger til jer.« Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: »Fyld karrene med vand.« Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: »Øs nu op og bær det hen til skafferen.« Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin – han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op – kaldte han på brudgommen og sagde til ham: »Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.« Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham.