torsdag den 29. november 2012
Præsteklumme juni 2012
Siger du ja…
..eller siger du nej? Spørgsmålet dirrer i luften, da jeg står overfor et menneske, jeg aldrig har mødt før. Han gentager spørgsmålet: ”siger du ja, eller siger du nej til Jesus. Hvad siger du præst?” Jeg er faldet ind i en samtale om frelsen.
Frelse er troen på, at der efter døden er et liv. Vi ved ikke, hvordan livet vil se ud efter døden, men vi kan gøre os forestillinger om det. Det bedste billede jeg kender, handler om hvordan et tvillingepar i morens mave taler om livet efter fødslen, og om hvordan de tvivler på både fødslen og morens eksistens. Men de kan se gennem maveskinnet, at der er noget mere end den lille verden, de kender. De gætter, og vil alligevel blive forbavset over verdens storhed. Vi vil forhåbentlig på samme måde blive overrasket over livet efter døden.
Hvem der bliver frelst er næste spørgsmål. Vi ved ikke, hvem der bliver frelst, og vi ved heller ikke hvorfor. I kristendommen får vi at vide, at vi skal åbne os for kærligheden for at få frelsen. Nærmere bestemt skal vi åbne os for Jesus, og tage i mod ham og hans ord.
Jeg har i min tid mødt mange mennesker, der ikke var kristne, men som havde åbnet sig for kærligheden. Og skulle de ikke blive frelst? Jeg har ikke mandat til at give svaret, men jeg ved, at Guds kærlighed er større end os. Kærligheden bliver ikke givet efter fortjeneste, men ene og alene fordi vi er til. Så jeg siger et stort JA og stoler på, at Guds kærlighed virker på steder, vi ikke forstår.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kristi himmelfartsdag 2026
Der findes øjeblikke i et liv, hvor man mærker et sammenhold stærkt og klart. Hvor vi oplever en sammenhørighed ved at være, og hvor det ikk...
-
Jeg vil dele en historie med jer, der stammer fra Johannes Møllehave, som mange af jer nok kender. Han fortæller om sin barndom, at han en ...
-
Vi er alle Guds børn. Hver og en af os er et barn af Gud. Men hvilket barn, er forskelligt og ændrer sig livet og dagen igennem. Vi kan væ...
-
Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage. Sådan er titlen på en bog, som Naja Marie Aidt har skrevet. Det handler om hendes søn...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar