Langfredag 2022

Når livet sortner med prikker for øjnene.

Når man ikke ved, hvilket skridt man skal gå,

og må gå i stå.

Det utænkelige.

Det knuste.

Det tabte.

Døden.

Ydmyget.

 

Behandlet så grumt,

så fjernt fra den, han selv var,

og den måde han selv mødte mennesker på.

Han holdt fast ved kærligheden til det sidste

Holdt fast i os,

selv når vi måtte slippe.

Holdt fast i korset

som det slæbte over stenbroen.

Holdt fast i værdigheden

men verden svigtede.

"Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør."



Tilgiv dem, når slår ihjel.

Tilgiv dem, når de ødelægger livet for andre.

Tilgiv dem, når de bliver ligeglade.



Tilgiv dem, når de igen går i krig.

Tilgiv dem, når de knuser byer, drømme og fremtid.



Tilgiv os.

Tilgiv din skabning, når vi igen og igen korsfæster kærligheden, fordi vi ikke altid forstår.



Vi står i efterskælvet.

Klædet er revet over,

dine fjender er faldet på knæ.

Vi går natten i møde.

Alt er stille.

Og nu må også vi falde på knæ i bøn,

og bede:



Blæs håbet ind i vores næsebor.

Sæt ild til tornebuskene omkring os, så vi ser dig.

Mal med kærlighedens farve på vores dørstolper.

Åbn himlen over os, og hvisk til os,

at vi er dine elskede børn.



Amen