Askeonsdag 2020

"Jeg kommer her 

for at blive det
jeg altid var" 
Sådan skriver Helle S. Søtrup i sin bog ”Audiens”. Jeg kommer her – for at blive det – jeg altid var.

Hvem er vi? Den spørgsmål klinger i os livet igennem, særligt når livet vil brydes med os. Når sorgen rammer os, når uretfærdigheden fylder verdensrummet eller når vi svigter – eller bliver svigtede. Så vakler vi.

Vi bliver bekymrede, vi skjuler vores ansigt i hænderne, vi rammes. Vi gemmer os. Og vi rækker vores arme i vejret efter Gud, som vi håber, vil gribe fat i os.

Vi har brug for at blive dem, vi altid har været.

Men til tider ved vi måske ikke engang selv, hvem vi var. Vi bygger tårne af kompetencer og murer af selvbedrag. Vi bilder os selv ind, at vi er, hvad vi kan udrette. At vores kalender er succesens dagbog. Vi søger at blive til noget gennem andres øjne, i stedet for at blive til nogen for andre.

Hvem er vi?

Spørgsmålet dirrer i luften. Er vi vores alder, vores nationalitet, vores uddannelse, vores arbejde eller antallet af vores børn?

Vi har brug for at blive dem, vi altid har været.

Vi er skabt af støv. Støv der er hvirvlet gennem universet, og en dag af Guds hænder formet til et menneske. Og vi skal blive til støv igen.

Hvem er vi?

Vi er støv, der som partikler flyver og danser ind og ud mellem hinanden. Det er, hvad der står tilbage, når vi skræller lagene af bedrifter og eksamensbeviser af os. Vi er støv. Hverken mere eller mindre.

Vi er mennesker. Vi er støv og skal vende tilbage til støvet.

Men er vi ER mennesker. Vi er skabt i Guds billede, formet i hans store hænder. Gud blæste sin livsånde ind i støvet, så det fik livet.

Vi er skabt i kærlighed. Nok er vi støv, men vi er Guds. Vi er hans. Vi hører til et sted, hvor vi altid kan komme, når resten vakler. Hvor vi altid vil hører til, også de dage, hvor vi kom for sent. Vi hører til hos Gud. Vi er hans.

Han hvisker det til os i bønnen. Han synger det til os i salmen. Han lader os mærke det i nadveren. Han favner os i dåben. Han går med os i livet. Vi er hans.

Jeg kommer her

for at blive det

jeg altid var

Vi får lov at blive dem, vi allerede altid har været – elsket.

Elsket.

Elskede.

Guds.

Amen