tirsdag den 28. maj 2019

Kristi Himmelfarts dag 2019



Nogle har af jer har måske fulgt serien Game of Thrones, der de sidste mange år, har begejstret og forfærdet et stort publikum. Og selvom I ikke kender serien, så er det ikke så vigtigt for dagens pointe. En af hovedpersonerne, Jon Snow, oplever i serien at blive slået ihjel, og derefter genoplivet. En slags opstandelsesscene. I det sidste afsnit i serien bliver han spurgt, hvad han oplevede i døden – om der er noget. Og han svarer fuldstændig i overensstemmelse med de vinde, der blæser hen over verden, at der intet er. Der er bare død og mørke.

Det svar provokerer ingen i dag, og er faktisk det nemme svar at give på et stort spørgsmål. Og ingen stiller sig kritiske overfor det svar, når det kommer i en tv-serie. Men havde han nu svaret, at han havde oplevet Gud eller noget mere, større og smukkere, så ville serien sikkert have været udsat for skarp kritik.

For så ville serien have en holdning til noget åndeligt, og det ville ikke falde i god jord. Vi står i en tid, hvor troen er blevet så meget en privatsag, at der er faldet helt ud af vores bevidsthed, og mange gange mangler vi sprog for det åndelige. Der er kommet en fremmedhed overfor Gud. En blufærdighed, der gør, at vi ikke længere taler troens sprog, og vi alene taler samfundets, politikkens, naturvidenskabens eller mediernes sprog. Troens sprog har trange kår.

Troens sprog er det æstetiske, det smukke, det til tider uforståelige og dog større sprog.

Troens sprog griber vores hjerter og tager os med ud i en sfære, hvor troen på menneskeheden fornyes. Hvor kærligheden får lov at vokse trods verdens hårdhed og had. Troens sprog kræver, at vi åbner vores hjerter, og ikke altid lader hjernen altid tage imod beskeder og fortællinger.

Men hjernen har det med at tage over lidt for tit. Vi skal derfor øve os i at høre med hjertet.

Vi hører om Kristi Himmelfart i dag, og om hvordan Kristus blev taget op til himlen og sat ved Guds højre hånd. Billedet af Kristus, der flyver til himlen, er svær at forstå og nem at forestille sig. Og mange vil sige spontant: jamen det kan ikke være virkeligt. Det er hjernen, der tager over. Hjernen der søger logiske forklaringer på verden.

Og sådan kan meget forklares – selv kærlighed, kan forklares som kemi i hjernen. Men fortæl det til den forelskede, at det blot er kemi. Fortæl det til moderne, der holder sit barn i hånden, at det blot er kemi.

Der er så meget mere i verden end det logiske. Der er noget mellem alt og intet. Men det moderne menneske laver den fejlslutning, at vi tror, at vi skal leve enten med hjernen eller med hjertet. At man enten må tro på Gud eller tro på det forklarlige. Men verden og livet har aldrig været et sted for enten eller – det har altid været et både og. Både det målbare og det gådefulde. Både det mekaniske og det smukke. Det er der side om side i denne verden.

Kristendommen er sprækken i vores verden, hvorfra lyset, nåden, friheden og kærligheden strømmer – og giver den ekstra dimension til livet, der gør, at vi kan tale om et både og. Troen er der – men sproget skal tales for at holdes ved lige.

Troens sprog, der både indeholder ord, bøn, salmer, læsninger; men troens sprog der også indeholder stilhed, eftertænksomhed og overgivelse. Og kommer troens sprog frem, så bliver der plads til det ufattelige – det utrolige – det usandsynlige.

Og der er noget ufatteligt, utroligt og usandsynligt ved Kristi Himmelfart. Det er naturstridigt – det vil enhver fysiker give mig ret i. Men jeg tror ikke, at protesten mod kristendommen stammer fra det usandsynlige. Det stammer fra, at vi er bange. Bange for at blive ladt alene og være udenfor.

Det er en af de værste følelser et menneske kan have. At føle sig udenfor. Og derfor er det i mange af Jesu lignelser også det at være udenfor, han bruger til at beskrive det forhold, dem der vender Gud er i. De er udenfor, hvor der er gråd og tænders skæren. At være udenfor.

Udenfor Guds tanke, udenfor Guds omsorg og udenfor Guds åsyn. Det er en ensomhed, der skærer gennem marv og ben.

Og mange vender kristendommen ryggen, fordi de føler sig udenfor. De er ikke inkluderet i de salige.

Men livet er et både og. Kristus steg til himmels – forsvandt som menneske fra denne jord OG han kom samtidig tilstede i vores liv.

Jesus der gik mellem venner og fremmede. Jesus der spiste med tolderen, tilgav kvinden grebet i hor, opvakte Lazarus og enken fra Nains søn – det er ham, der steg til himmels, så han ikke længere kun skulle være Guds søn, der gik omkring i et lille geografisk område; men så han kunne være Guds søn for os alle sammen. Han har nu magten både i himlen og jorden. Det er nu sådan, at ingen længere behøver være udenfor, for Kristus er hos alle. Han steg op, så han kunne være os nær.

Han er hos dem, der sidder udenfor i gråd – han er hos dem, der vender kirken ryggen – han er hos dem, der længes efter ham, og dem, der ikke ved, de længes. Han er hos os mennesker, som vi er og hvor end vi er.

Derfor er Kristi Himmelfart en festdag. En festdag, hvor vi fejrer, at hele verden tilhører Kristus. Verden har slået revner – ikke den dårlige slags revner, men den slags, hvor Guds rige kan finde vej til os.

There is a crack in everything, that is how the light gets in. Sådan sang Leonard Cohen. Der er en revne i alt, og det er sådan lyset trænger ind.

Verden slog revner – verden blev forandret af mødet med Guds søn. Det bliver klart for os på Kristi Himmelfart.

Vi skal både leve i denne verden som den er, og leve i lyset af Guds rige, der skinner ind over os. Vi skal turde stå ved kærligheden og håbet, også selvom det lette svar nogle gange er mørke og tomhed, og også er det svar, der skaber mindst røre i vandet. Men nogle gange er det lette svar ikke det rigtige. Gud skabte engang for milliarder af år siden røre i vandene, og siden dengang har livet banet sig vej gennem den mindste sprække og den mindste revne.

Lyset er kommet til verden, og lyset er nu spredt over hele verden.

Så lad os tale troens smukke sprog sammen. Lyset er spredt over hele verden.

Amen.




Dagens evangelium
Tekster til dagens evangelium kan findes på Bibelselskabets hjemmeside.

2. søndag efter påske, 2024

Der er lyde overalt i vores liv. Der er bilernes brummen og der er cyklernes ringeklokker – der er mågernes skrig og solsortens sang – der e...