tirsdag den 7. november 2017

Alle Helgens dag 2017



Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage.

Sådan er titlen på en bog, som Naja Marie Aidt har skrevet. Det handler om hendes søn Carl, som hun mister ved en frygtelig ulykke, hvor han under en psykose springer ud af et vindue og dør af sine kvæstelser.

Han dør 25 år gammel.

Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage.

Det er også titlen på et digt, som hun skrev, da Carl var 16 år gammel. Dengang uden at vide, at hun en dag skulle stå ved hans kiste og sige farvel.

Sådan er døden. Det kommer nogle gange u-inviteret og pludseligt. Den kan komme som en ulykke, uden varsel. Den kan komme som et chok. Mens den andre gange kommer ventet, ja nogle gange bliver den ligefrem budt velkommen. Men døden kommer, og den kommer til os alle.

Min gamle faster siger ofte til mig: Vi skylder alle en død.

Jeg forstår godt, hvad hun mener, men jeg tænker, at vi ikke så meget skylder en død, som vi skylder livet at leve det. Vi skal leve, for vi står med dét, som mange af dem, vi følger til graven, har kæmpet for at beholde.

Vi har livet – livet som vi får som en gave. Foræret. Sådan er det med de store ting; dem får vi altid foræret. Livet, kærligheden, børn, venskaber, nåden. Det får vi givet. Det er ikke noget, vi kan tage selv, tigge os til, true os til eller betale os fra. Alt det, der i sidste ende, giver livet værdi, er alt det, som vi får foræret.

Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage.

Og derfor skal vi også give det videre. Give af det, som vi får. Vi skal dele det med andre.

Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage.

I dag fejrer vi Alle helgen. At fejre er et stort ord at bruge om en dag, hvor vi mindes de døde. Men vi kan ikke mindes de døde, uden ikke også at fejre det liv, de har levet, og takke for det, vi har delt med dem.

Derfor fejrer vi Alle Helgen.

Og vi gør det her i efterårsmørket. Og mens bladene mister deres grønne farve og for en stund lyser verden op i røde og gule nuancer, tager mørket til. Dagene bliver kortere og vi lukker os mere og mere inde bag vinduer og døre. Næsten som et symbol på sorgen.

Jeg læste for nylig en facebook opdatering fra en ung kvinde, jeg kender, der har mistet sine forældre, hvor hun skriver, at hun er alene med sin sorg.

Alene. Den følelse af ensomhed med sin sorg, tror jeg mange kender. For når man står i sit sjæls mørke, kan det være uoverskueligt at skulle dele den følelse med andre.

Og vi kan føle at vi står alene med sorgen og savnet.

Men sorg og savn findes kun, fordi der også har været kærlighed. Det er kærlighedens pris, at kærligheden en dag, skal forvandle sig til sorg og savn. Kærligheden bliver hjemløs. Den farer rundt i verden, og kan ikke finde den, der før modtog den.

Så vi kan føle os så alene.

Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage.

Åh hvad skal man dog give tilbage, når man har lyst til at beholde alt for sig selv. Frygten for at mindet om den afdøde forsvinder. Duften, smilet, stemmen, den særlige fornemmelse man fik i deres selskab. Hvis man taler for meget om det, forsvinder det så?

Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage.

Nej, du forsvinder ikke fra mig, hvis jeg taler om dig. Så står du mere levende frem i min hukommelse. Så ærer jeg dig og dit liv.

Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage.

Jesus siger til os, at vi er saglige, når vi sørger. Salig betyder lykkelig.

Man føler sig ikke lykkelig i sorgen. Man føler sig alene.

Hvem ser vi normalt som lykkelige – er det de smukke, de magtfulde, de rige, sorgløse eller de succesfulde. I al fald ikke os, der sørger.

Men her taler Jesus om dem, der sørger og siger, at de skal blive lykkelige. Ikke fordi de sørger – men fordi Gud møder dem, og vil trøste dem.

Gud vil møde os, hvor vi er. Ikke hvor vi burde være, eller hvor vi gerne ville være; men lige der hvor vi er. Midt i sorgen. Midt i ensomheden. Midt i hverdagen. Der vil han møde os. Vi behøver ikke være dygtige, succesfulde eller sorgløse, for at gå an i Guds rige. Der kan vi komme, som dem vi er.

Saglige er dem, der sørger.

Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage.

Når mennesker dør, trækker vi alt det frem, som er godt og smukt ved det menneske. Det er det, vi mindes. Vi tænker ikke på skænderierne, de sårende ord, vi tænker ikke på vreden eller irritationen. Vi husker ofte alt det, der hører lyset til.

Men vi glemmer ikke alt det andet, det bare træder i baggrunden. Det er ikke så vigtigt som det andet. Men vi ved jo godt, at vi ikke elsker perfekte mennesker. Vi elsker, fordi vi elsker. Kærligheden kan ikke forklares eller forsvares. Den er bare.

Den er. Og dem vi elsker bliver perfekte for os.

Og kærligheden er helt ind i døden. Vi holder ikke op med at elske.

Det er kærlighedens magt.

Sådan ser Gud os også; men har ser mere end det. Han ser hele os. Vores skrøbelighed, vores sårbarhed, vores længsler, vores dårlige sider – han ser os med ALT hvad vi rummer. Han ser os.

Han ser alt det, vi gemmer og glemmer.

Sådan er Gud.

Men han ser os med kærlighedens øjne, og lukker os ind i sit rige. Han ser os med sin retfærdighed, og den taler altid kærlighedens sprog. Gud elsker ikke perfekte mennesker – han elsker os. Han elsker dig.

Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage.

For Gud er en personlig Gud. Han vil ikke have massernes blinde tilbedelse; han vil have dig. Han har kendt dig fra du lå som foster. Og lige meget hvilken vej, du tager i livet, lige meget om du farer vild i livet, eller om du glemmer Gud, så husker han dig.

Låner jeg morgenrødens vinger, og slår mig ned, hvor havet ender, så leder din hånd mig også der.
Ingen er glemt af Gud.

Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage.

Vi skal leve med vores sorg, og vores savn. Vi skal leve med det vilkår, at døden er i verden. At dem, vi elsker dør.

Og selvom det til tider kan overmande os, og få os til at vakle, så skal ordet om opstandelsen give os mod. Mod til at leve.

For vi hører, at døden ikke er det sidste, der er at sige om et menneske. Vi hører, at Gud er med os alle dage indtil verdens ende. Han er med os, der endnu skal leve, og han er med de døde.

Vi skal stole på, at Gud favner alle.

Det er hjertesprog. Det kan ikke begribes med logikken; men skal gribes med hjertet. Vi skal mærke, at det er rigtigt, at kærligheden stadig er – trods død.

Naja Marie Aidt skriver:

Har døden taget noget fra dig

så giv det tilbage

giv dét tilbage

som du fik af den døde

da den døde var levende

da den døde var dit hjerte

giv det tilbage til en rose,

et kontinent, en vinterdag,

en dreng der ser dig an

fra hættens mørke



Har døden taget noget fra dig

så giv det tilbage

giv dét tilbage

som du fik af den døde

da I stod i regnen i sneen

i solen og den døde var levende

og vendte sit ansigt mod dig

som ville han spørge om noget

du ikke mere husker og han

havde også glemt det og det er

en evighed

en evighed siden nu

(Naja Marie Aidt, har døden taget noget fra dig så giv det tilbage, Carls bog, 1. udgave, 1. oplag, Gyldendal 2017, s. 139)

Amen




Kirkebøn:


Gud,

Vi beder for dem, der sørger og dem der savner. Vær med dem med dit nærvær

Vi beder for dem, der er syge og dem, der skal dø. Vær med dem med din kærlighed.

Vi beder for dem, der længes og dem, der mangler. Vær med dem med din tro.

Vi beder for dem, der er bange og dem der er ensomme. Vær med dem med dit håb.

Vi beder for alle dem, der mangler – dem, der lever en skyggetilværelse – dem andre glemmer – åbn vores øjne for hinanden.

Vi beder for din kirke her i Møllevang og over hele jorden.

Vær med os alle – nu og altid.

Amen




Dagens tekst: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem: »Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.« Matt 5,1-12

Ingen kommentarer:

Send en kommentar