Ord har magt. Og særligt når vi taler i billeder. Billeder kan så nemt vække associationer og tolkninger, der sætter skel mellem mennesker, i stedet for lægge fokus på nådens forvandlende kraft.
Jesus taler om os som frugttræer i dag. Og træer har en stor betydning i Bibelen – lige fra de to træer i Edens have, til træet som Noa byggede sin ark med – over til Job, der siger, at "for et træ er der håb". Til Jesus der bliver korsfæstet, og sømmet fast til planker af træ.
Vi kender træet – vores kirke her er bygget af træ. Det er overalt os – det favner her os her i kirken. Og vi sidder næsten som i en ark sammen herinde. Trygge, mens regnen rammer ruden.
Og nu hører vi, at vi er som træer – at Gud, er som en gartner, der går rundt og skærer dårlige grene af, og passer på de gode grene.
I dagens evangelium bliver træbilledet brugt til at afsløre de falske profeter. På Jesu tid vrimlede det med profeter, der talte fra alle gadehjørner, og derfor har talen om tage sig agt for falske profeter været en velbegrundet advarsel.
I dag har vi ikke helt så mange profeter, men vi har selvfølgelige magtmennesker, der vil bestemme over andre, og som ikke levner meget plads til demokrati eller næstekærlighed.
Men selvfølgelig skal vi også i dag tage os i agt, for dem, der vil skabe fronter. For dem, der råber højest og påberåber sig selvretfærdighedens harme. Eller dem, der under dække af at ville andre det gode, faktisk river mennesker ned og fra hinanden.
Skal vi kendes på vores frugter? Ja, det får vi at vide i dag. Det er svært at forestille sig et træ, der ikke bare engang imellem producerer et råddent æble.
Det æbletræ vi har i haven, producerer helt vildt mange æbler, men ikke alle bliver til spisemodne æbler. Mange af dem falder af førend de er begynder at vokse, og nogle af dem rådner på grenen. Nogle af dem har orm, og nogle af dem kan man slet ikke nå.
Et frugttræ producerer mange slags frugt – ikke alle er søde og gode. Men nogle af dem er selvfølgelig.
Og her er billedet af mennesket som et frugttræ meget nyttigt. For selvfølgelig er der ingen, der ikke bare engang imellem opfører sig som en idiot. Men vi gør det ikke hele tiden og altid. Vi er både idioter og gode mennesker. Vi er både onde og gode. Vi er både egoistiske og næstekærlige. Det ene udelukker ikke det andet.
Så hvilken frugt skal vi kendes på? Den dårlige eller den gode?
Hvad vores eget æbletræ angår, så ser vi på, og synes jo at det er et godt træ, der giver gode æbler – og det selvom halvdelen af æblerne var for små, sure, rådne eller blev spist af orme. På trods af at halvdelen af dem var dårlige, så er det jo ikke det samme, som at træet er dårligt. Der var jo også gode æbler på det træ.
Er mennesker sådan? Ja, det tror jeg, og det er også derfor jeg er kristen. Fordi jeg igen og igen hører i Bibelen, at Gud vælger de mennesker, som andre tror producerer dårlige æbler, og bruger dem i sin frelsesplan. Det er dem, som ingen andre regner, der bliver kaldt frem eller kaldt ned fra et træ, som Zakæus i sidste uge.
Men hvorfor så advare, hvis det er sådan, at Gud kan bruge alle mennesker – og hvis nåden virkelig er større end alt andet, hvorfor så skabe dette stærke billede af ulve i fåreklæder, der både skaber frygt og skel?
Og kan vi overhovedet skelne?
Vi må antage, at fordi det er os, der bliver advaret, så er det ikke os, der er ulvene. Det er noget andet – noget udefrakommende, der vil manipulere os og bilde os noget ind.
Vi kan ikke altid kende dem, fordi de jo netop ligner uskyldige får.
Men Jesus siger faktisk til os, at vi kan kende dem på deres handlinger.
Det er en af kristendommens paradokser. Nemlig den, at troen kommer spontant til udtryk i gode handlinger. At når vi har troen, så er der ingen afstand mellem troen til gerningen, og vi kan ikke gøre andet end det rette.
Men vi siger også, at vores handler ikke definerer os i – hermed mener vi, at gør vi noget forkert, så er der altid mulighed for at vende om og få tilgivelsen. Og modtager vi tilgivelsen, altså nåden, så mærker vi også kærligheden, og så vil vores handlinger faktisk afspejle Guds plan.
Sådan siger handlinger ikke noget om os, når de er onde, men alt om Gud, når de er gode.
Derfor siger Jesus også, at vi kan kende frugten ved at smage på den.
Og smage på den, bliver vi nødt til.
Hospitalsimanen Naveed Baig sagde engang, jeg holdet et oplæg sammen med ham, at tro var som et æble, man tog en bid af, og derefter skulle beskrive hvordan smagte til en, der aldrig havde taget en bid af et æble. Det kan man ikke, var pointen. Man bliver nødt til at selv at bide i æblet.
Og vi bliver måske nødt til at smage frugterne af folks handlinger førend vi kan gennemskue om de er gode eller dårlige frugter, medmindre man med det samme kan se, at frugten er rådden.
Og kan vi smage det, så skal vi tage os i agt.
Men igen, så skal vi huske, at det er Gud, der er gartner, og dermed Gud, der skærer grenene af, der ikke kan bruges. Det er ikke vores opgave eller ansvar. Vi skal blot tage os i agt, så vi ikke følger efter den forkerte.
Livet er farligt – verden er aldrig rigtig i fred. Vi har kriser på krise. Og i skrivende stund er 360 millioner kristne forfulgte for deres tro. I 2016 målte man, at der var blevet slået 90.000 kristne ihjel alene det år pga, deres tro. Det svarer til, at der hver 6. minut bliver slået en kristen ihjel (https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/ekspert-en-kristen-draebes-hvert-sjette-minut).
Der er grund til at advare – ikke mod troen, men mod dem, der ikke vil lade andre tro det, de ønsker. Advare mod dem, der vil bytte friheden med tryghed, hvilket altid ender i ondskab og skel.
Det er et stærkt billede af os som træer. For vi giver frugt – alle sammen. Det kan vi ikke lade være mere.
Men det er alene Gud, der er gartneren – ham, der sørger for os.
Så vi skal leve i spændingen mellem troen på Gud, der er evigt god, og som skænker os troen, nåden og kærligheden. Og en verden, der ikke altid er god, og hvor vi kan blive forført af ondskaben. Vi skal leve med, at ikke alle vores livs frugter er gode, men at vi også engang imellem lader Guds rigets virkelighed skinne gennem vores handlinger.
Vi skal være agtpågivende uden at dømme.
Det er noget af en opgave, men Gud har tiltro til os. Altid.
Han har skænket os livet og hinanden, fordi han tror de muligheder, der er i os.
Fordi der i hver lille kerne ligger muligheden for at blive et stort og smukt træ.
Fordi livet til syvende og sidst rummer mere godhed end alt andet.
Amen
Dagens tekst: https://www.bibelselskabet.dk/8-s-efter-trinitatis-fra-foerste-raekke
Vi kender træet – vores kirke her er bygget af træ. Det er overalt os – det favner her os her i kirken. Og vi sidder næsten som i en ark sammen herinde. Trygge, mens regnen rammer ruden.
Og nu hører vi, at vi er som træer – at Gud, er som en gartner, der går rundt og skærer dårlige grene af, og passer på de gode grene.
I dagens evangelium bliver træbilledet brugt til at afsløre de falske profeter. På Jesu tid vrimlede det med profeter, der talte fra alle gadehjørner, og derfor har talen om tage sig agt for falske profeter været en velbegrundet advarsel.
I dag har vi ikke helt så mange profeter, men vi har selvfølgelige magtmennesker, der vil bestemme over andre, og som ikke levner meget plads til demokrati eller næstekærlighed.
Men selvfølgelig skal vi også i dag tage os i agt, for dem, der vil skabe fronter. For dem, der råber højest og påberåber sig selvretfærdighedens harme. Eller dem, der under dække af at ville andre det gode, faktisk river mennesker ned og fra hinanden.
Skal vi kendes på vores frugter? Ja, det får vi at vide i dag. Det er svært at forestille sig et træ, der ikke bare engang imellem producerer et råddent æble.
Det æbletræ vi har i haven, producerer helt vildt mange æbler, men ikke alle bliver til spisemodne æbler. Mange af dem falder af førend de er begynder at vokse, og nogle af dem rådner på grenen. Nogle af dem har orm, og nogle af dem kan man slet ikke nå.
Et frugttræ producerer mange slags frugt – ikke alle er søde og gode. Men nogle af dem er selvfølgelig.
Og her er billedet af mennesket som et frugttræ meget nyttigt. For selvfølgelig er der ingen, der ikke bare engang imellem opfører sig som en idiot. Men vi gør det ikke hele tiden og altid. Vi er både idioter og gode mennesker. Vi er både onde og gode. Vi er både egoistiske og næstekærlige. Det ene udelukker ikke det andet.
Så hvilken frugt skal vi kendes på? Den dårlige eller den gode?
Hvad vores eget æbletræ angår, så ser vi på, og synes jo at det er et godt træ, der giver gode æbler – og det selvom halvdelen af æblerne var for små, sure, rådne eller blev spist af orme. På trods af at halvdelen af dem var dårlige, så er det jo ikke det samme, som at træet er dårligt. Der var jo også gode æbler på det træ.
Er mennesker sådan? Ja, det tror jeg, og det er også derfor jeg er kristen. Fordi jeg igen og igen hører i Bibelen, at Gud vælger de mennesker, som andre tror producerer dårlige æbler, og bruger dem i sin frelsesplan. Det er dem, som ingen andre regner, der bliver kaldt frem eller kaldt ned fra et træ, som Zakæus i sidste uge.
Men hvorfor så advare, hvis det er sådan, at Gud kan bruge alle mennesker – og hvis nåden virkelig er større end alt andet, hvorfor så skabe dette stærke billede af ulve i fåreklæder, der både skaber frygt og skel?
Og kan vi overhovedet skelne?
Vi må antage, at fordi det er os, der bliver advaret, så er det ikke os, der er ulvene. Det er noget andet – noget udefrakommende, der vil manipulere os og bilde os noget ind.
Vi kan ikke altid kende dem, fordi de jo netop ligner uskyldige får.
Men Jesus siger faktisk til os, at vi kan kende dem på deres handlinger.
Det er en af kristendommens paradokser. Nemlig den, at troen kommer spontant til udtryk i gode handlinger. At når vi har troen, så er der ingen afstand mellem troen til gerningen, og vi kan ikke gøre andet end det rette.
Men vi siger også, at vores handler ikke definerer os i – hermed mener vi, at gør vi noget forkert, så er der altid mulighed for at vende om og få tilgivelsen. Og modtager vi tilgivelsen, altså nåden, så mærker vi også kærligheden, og så vil vores handlinger faktisk afspejle Guds plan.
Sådan siger handlinger ikke noget om os, når de er onde, men alt om Gud, når de er gode.
Derfor siger Jesus også, at vi kan kende frugten ved at smage på den.
Og smage på den, bliver vi nødt til.
Hospitalsimanen Naveed Baig sagde engang, jeg holdet et oplæg sammen med ham, at tro var som et æble, man tog en bid af, og derefter skulle beskrive hvordan smagte til en, der aldrig havde taget en bid af et æble. Det kan man ikke, var pointen. Man bliver nødt til at selv at bide i æblet.
Og vi bliver måske nødt til at smage frugterne af folks handlinger førend vi kan gennemskue om de er gode eller dårlige frugter, medmindre man med det samme kan se, at frugten er rådden.
Og kan vi smage det, så skal vi tage os i agt.
Men igen, så skal vi huske, at det er Gud, der er gartner, og dermed Gud, der skærer grenene af, der ikke kan bruges. Det er ikke vores opgave eller ansvar. Vi skal blot tage os i agt, så vi ikke følger efter den forkerte.
Livet er farligt – verden er aldrig rigtig i fred. Vi har kriser på krise. Og i skrivende stund er 360 millioner kristne forfulgte for deres tro. I 2016 målte man, at der var blevet slået 90.000 kristne ihjel alene det år pga, deres tro. Det svarer til, at der hver 6. minut bliver slået en kristen ihjel (https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/ekspert-en-kristen-draebes-hvert-sjette-minut).
Der er grund til at advare – ikke mod troen, men mod dem, der ikke vil lade andre tro det, de ønsker. Advare mod dem, der vil bytte friheden med tryghed, hvilket altid ender i ondskab og skel.
Det er et stærkt billede af os som træer. For vi giver frugt – alle sammen. Det kan vi ikke lade være mere.
Men det er alene Gud, der er gartneren – ham, der sørger for os.
Så vi skal leve i spændingen mellem troen på Gud, der er evigt god, og som skænker os troen, nåden og kærligheden. Og en verden, der ikke altid er god, og hvor vi kan blive forført af ondskaben. Vi skal leve med, at ikke alle vores livs frugter er gode, men at vi også engang imellem lader Guds rigets virkelighed skinne gennem vores handlinger.
Vi skal være agtpågivende uden at dømme.
Det er noget af en opgave, men Gud har tiltro til os. Altid.
Han har skænket os livet og hinanden, fordi han tror de muligheder, der er i os.
Fordi der i hver lille kerne ligger muligheden for at blive et stort og smukt træ.
Fordi livet til syvende og sidst rummer mere godhed end alt andet.
Amen
Dagens tekst: https://www.bibelselskabet.dk/8-s-efter-trinitatis-fra-foerste-raekke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar