6. søndag efter trinitatis, 2024

Når jeg skal have overblik over en uge, så laver en to-do liste. En liste fyldt med alt det, jeg skal have ordnet, klaret og forholdt mig til. Og som jeg får klaret opgaverne, får den ene opgave efter den anden en streg over sig. Det er en sand fryd og glæde at strege opgaver over en for en.

Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der arbejder på den måde. Faktisk tror jeg, at mange mennesker lever sådan – og hvis man ikke ligefrem skriver det ned, så har man en liste i hovedet med ting, man skal have klaret og ordnet.

Vi bruger tid på alt det, vi skal i livet. På alt det, der kalder på os, og som vi skal klare for at få en hverdag til at hænge sammen.

Men bruger vi lige så langt tid på alt det, vi er? Altså hvem vi, og hvordan vi er overfor og i relation til hinanden? Kan det ske, at vi fortaber os i livets mange opgaver, at vi glemmer, at vi er mere end vores handlinger?

Jeg tror, vi skal øve os i at også at lave to-be-lister, og ikke kun to-do-lister. For er mennesket ikke netop mere og andet end deres handlinger. Det er det budskab, vi møder igen og igen her i kirken – i bibelens og salmernes ord. Vi er mere end vores gerninger, og alt det vi gør, er ikke i centrum for Gud.

Og det er alligevel pudsigt, at vi, når vi møder mennesker, vi ikke kender, spørger dem, hvad de laver. For vores valg af uddannelse, arbejde og karriere putter os i kasser, så vi kan forholde os til hinanden.

Men det mest interessante ved mennesker, er ikke kun deres arbejde. Det er også hvordan de er overfor andre. Hvordan de ser andre – deres menneskesyn.

Evangeliet til i dag, handler om denne uge rige mand, der har gjort alt det rigtige. Han har handlet ret og forventeligt, og man kan ikke sætte en finger på ham. Han er uklanderlig. Han har overholdt de bud, der står i loven – han har styr på sin to-do-liste.

Og alligevel kommer han til Jesus og vil høre, hvad han skal gøre for at få evigt liv – hvordan han kan sikre sig en plads i Guds rige. Det er et pudsigt spørgsmål, og vi kan kun gætte på, hvorfor han har brug for at stille det spørgsmål?

Var han alligevel en smule selvretfærdig og havde brug for at hævde sig. Var han alligevel usikker på, om det var nok – eller havde han brug for at snyde Jesus. Vi ved det ikke.

Men det kommer frem i samtalen, at den unge mand ikke helt forstår Jesu budskab. For han bliver ved med at spørge, hvad han skal gøre for at få evigt liv – han vil have mere at vide – og måske vil han have en forsikring om, at der er en plads klar til ham.

Og så er det, at Jesus sætter ind med sit meget levende billede af en kamel, som man forøger at proppe gennem et nåleøje. Det er nemmere for en kamel at komme gennem et nåleøje end det er for en rig at komme ind i Guds rige.

Og det er så sandt som det er sagt. For det er ikke rige, der bliver frelst, men derimod mennesker.

Det er så uendelig uvæsentligt for Gud, hvad vi ejer, når vi dør, for det er ikke mængden af obligationer, aktier, smykker, ure eller fine vine, der afgør om vi kommer i Himlen. Det er derfor Jesus siger, at det ikke er rige, der kommer ind i himlen. Det er mennesket, der kommer ind i Guds rige – i Guds rige bliver alle vores meritter, ejendomme og to-do lister ligegyldige. Den rige bliver afklædt sin rigdom i himlen – og kan selvfølgelig frelses – for det siger Jesus jo også – men vi må ikke tro, at det er mængden af rigdom eller fromme handlinger, der giver os et himmel-sæde. Og det er det budskab, han forsøger at fortælle den unge mand. Stop med at gøre en masse for at få en masse – Gud er ikke en købmand, man kan købe frelse hos. Han er derimod den Gud, der gør det umulige muligt – det ødelagte helt – og det forkerte sandt. Gud er den omkalfatrende Gud, der forandrer verden ved at forandre mennesker – ved at vende vores blikke bort fra det, vi kan eje og gribe om, så vi opdager, at det eneste, der er værd at række ud efter, er hinandens hænder – hinandens hjerter.

Billetterne til himlen giver han kvit og frit. De er gratis. Og vi skal ikke engang ringe i forvejen for at sikre os en plads.

Frelsen er gratis.

Ordet gratis er et mine yndlingsord, hvis man have sådan nogen. Det kommer fra latin og betyder gunst, venskab, skønhed, venlighed, taknemmelighed og elsket. Gratis er altså forbundet med det skønne, det smukke og ikke mindst taknemmeligheden.

På både spansk og italiensk siger man også gracias eller grazie, når takker for noget. I kan høre, at det minder om ordet gratis på dansk. Man kunne overveje om man på dansk skulle sige ”gratis” i stedet for tak. For det er samme betydning. Tak er det, man giver, når man modtager noget gratis. 

På engelsk bruger man også ordet gratis – man finder det i den engelske ord for nåde. Det hedder grace. Og igen er vi tilbage ved, at det er noget, man modtager uden at yde noget igen, og uden at komme i gæld til hinanden – men derimod noget vi får gratis.

For det er nåden. Den er altid gratis. Den kan ikke være andet, fordi den er Guds indstillingen til os mennesker. Vi får den, fordi Gud vil os det godt, og ikke vil stille betingelser for os. 

Nåde er altså et samlet ord for alt det ved Gud, der vil os mennesker det godt. Det er Guds kærlighed, godhed, tilgivelse og gavmildhed – og det kalder vi for nåde. Nåde er det, vi får fra Gud, fordi vi er til i verden. 

Gud tager os, som vi er. Han vil os, når vi er svage, når vi skammer os, når vi ingenting kan – selv der, tager Gud os med ind i himlen. For Gud er alt muligt. Og det eneste, vi kan give igen er et TAK.

Amen




Dagens tekster: https://bibelselskabet.dk/6-s-efter-trinitatis-fra-anden-raekke