Skærtorsdag 2019

I Danmark har vi det, der kaldes for en Smiley-ordning for virksomheder, der håndterer fødevare. Det kunne fx være en restaurant.

Der skal løbende ske en fødevarekontrol, og kan virksomheden – her restauranten – leve op til de krav der er for hygiejne, så får den en glad smiley – altså et glad ansigt – som de kan sætte i vinduet. Så kan vi forbrugere se om vi vil gå ind i restauranten eller ej.

Kravene er mange, og det handler om hvordan man opbevarer fødevaren, om man kan spore den tilbage til, hvor den er købt, om det er den rigtige temperatur maden opbevares ved, om der er rent i restauranten, om der er adgang til rindende vand osv osv osv. Der er ligger en 177 siders lang vejledning på nettet som man kan fornøje sig med.

Nå men hvis man overholder reglerne, får man en glad smiley, og har man fire glade smileys i træk, får man en elite smiley, og ellers må man nøjes med en sur. Og der skal, hvis man har fået en sur smiley, op til mellem 30-50 glade smileys til, før forbrugeren ikke kigger på stedet med ubehag længere. Den sure smiley vejer så langt tungere end den glade. Det er tankevækkende, at den sure smiley lagre sig i vores bevidsthed som sandhed.

Det måltid som Jesus deler med sine disciple skærtorsdag kan man forsøge at se på med miljø- og fødevareministeriets øjne. Og jeg kan med det samme fortælle jer, at det ville få en meget sur smiley med bødeforlæg, politianmeldelse og fratagelse af autorisation. Alt sammen hvad der faktisk sker Langfredag.

Men det måltid ville aldrig gå gennem nåleøjet. Bare det faktum, at madvarerne har været opbevaret ved almindelig stuetemperatur. Den var aldrig gået i dag, hvis det bord Jesus sad ved sammen med sine disciple havde været en åben restaurant.

Jesus fejrede påske ligesom alle de andre jøder den aften, og det særlige er, at jøderne faktisk havde og stadigvæk har en masse regler og love omkring deres måltid og fødevare. Regler og love som Jesus har fulgt.

Der er i jødedommen regler for, hvilket kød, man må spise – man må kun spise dyr, der drøvtygger og som har spaltede hove. Så de har spise okser, får og geder; men ikke grise og kameler. Grisen er ikke drøvtygger og kamelen har ikke spaltede hove. Det er helle ikke alle fugle eller fisk, man må spise, og da slet ikke insekter. Og så skal alle dyr være slagtet på den rigtige måde af en specialiseret slagter, der med den rigtige kniv skærer halsen over på dyret og derefter lader det hænge, så blodet kan rende ud, så man ikke spiser blodet. Blodet står der flere steder i Gammel Testamente, at man ikke må spise.

Alle de regler har Jesus fulgt. Og påskemåltidet har været underlagt egen ritualer. Man skulle først drikke fire glas vin blandet med vand, og under det andet glas, har man fortalt om, hvordan israelitterne blev udfriet fra Egypten af Moses og Aron, som er hele grunden til, at jøderne har fejret påske. De har sluttet med en lovsang. Derefter er måltidet begyndt, hvor de spise usyret brød, bitre urter og påskelammet. Man har sluttet med to bæger vin og en takkebøn.

Hvis vi ser på evangeliet, så er det tydeligt at det netop er dette måltid, Jesus deler med sine disciple. Jesus takker og velsigner maden, ligesom jøderne, men tilføjer så noget. Noget ganske særligt; nemlig at dette er mit legeme og dette er mit blod.

Det er særligt og stort, at han gør det.

For hermed bryder han med jødernes forskrifter. Dels udvider han ritualet, og dels siger han, at de skal drikke hans blod. Det blod, som ingen jøde under nogen omstændigheder, måtte indtage. For blodet ER livet (5. mosebog 12.23). I blodet er livet, og altså sjælen.

Den tolkning har Jesus siddet med – det har han vidst, da han indstifter nadveren for første gang.

Så når vi kristne sidder her så mange år senere og gentager den aften, så gør vi det, fordi vi gennem nadveren får livet. Det er gennem Kristus at livet findes, og gennem ham, at vi kan leve – frie.

Frie for regler, der skal sikre, at Gud vil os. Frie for love, der skal sætte os i den rigtige boks, så vi kan få vores smiley af Gud.

Der sker nemlig noget nyt med Kristus. Han gør op med alle de regler, der er. Det er ikke længere vores anstrengelser, der afgør om vi har fortjent Guds kærlighed. Vi bliver alle inviteret med til nadverbordet, hvor vi får lov at sidde høj som lav, fattig som rig, rask som syg, synder som skyldig – vi samles her i et stort synligt og usynligt fællesskab af mennesker, der alle sammen trænger til at få livet. Trænger til at få at vide, at vi er frie og elsket.

Troen skal skære de bånd over, vi lægger på os – bånd af forventning, krav om succes, frygt, bekymring, selvretfærdighed, indkrogethed og smålighed. De bånd der ligger og klemmer os om livet som regler og love, de skal skæres over, så vi frit kan trække vejret.

Og dem skærer Kristus over for os, hver gang han siger: dette er mit legeme, dette er mit blod. Vi får livet af Kristus. Livet med ham, livet med hinanden og livet i kærlighed.

Det kan godt være, at måltidet ikke ville have levet op til fødevarestyrelsens udmærkede stramme krav om håndtering af fødevare ift. Hygiejne. Men det levede op til kærlighedens krav.

Gud ser på os, og af ham får vi alle sammen den glade smiley, ja tilmed elitesmileyen. Vi får dem, fordi vi er dem, vi er. Hverken mere eller mindre. Vi er elsket fra første begyndelse. Vi kan gå ud i livet og leve med hinanden.

Og det hele begynder her ved skranken, hvor vi knæler, får livet og kan rejse os igen som frie. Frie i Guds nåde. Frie til at kigge på hinanden og tænke: se, der går også en med en elite smiley.

Amen




Dagens evangelium
Tekster til dagens evangelium kan findes på Bibelselskabets hjemmeside.