På mange måder er denne fortælling fra Bibel nem at forstå. Du skal bygge dit hus på sikker grund og når uvejret kommer, vil dit hus holde. Bygger du det derimod på usikker grund, på sand, da vil huset falde sammen. Det er også nemt at forstå, at det er os, der skal ligne den kloge mand, der bygger sit hus på klippegrund.
Spørgsmålet er blot, hvordan man så bygger sit hus på klippegrund. Det kan der være mange forskellige bud på, og ofte kan man komme til at lave den fejlslutning, at det blot handler om at finde de rette materialer, få udpeget det rette sted, bygge huset og så leve i det.
Det lyder nemt. Men hvis det var så nemt, så ville alle vel gøre det? Og hvis det var så nemt, hvorfor er der så situationer i de fleste liv, hvor man føler det, som hele ens verden falder fra hinanden – hvor man føler, man har bygget på sandgrund.? Og hvis det var så nemt, hvorfor bliver man så fristet til at se efter, hvordan andre har bygget deres hus – det burde vel bare være i orden?
Hvis vi ser på ordet klippe, så optræder det i Bibelen mange gange og har ofte en central placering. Det kan være alt fra Moses, der henter de ti bud på klippebjerget Sion, da Moses får vand til at rinde ud af klippen, I salmernes bog er klippen et tilflugtssted, hvor man kan møde Gud, og Jesus selv går også op på et bjerg, da han første gang faster.
En klippe er altså hellig, og bliver også ofte brugt som en metafor for Gud selv. En klippe har jo egenskab af at være sikker, den forgår ikke så let og den kan være et værn mod vejret. Derfor bruger vi klippen som et billede på Gud, fordi det giver os forståelse af, hvem Gud er for os. Han er klippen, vi kan klamre os til.
Men også for få søndage siden faldt talen på klippen. For tre søndage siden handlede evangelieteksten om Peter. Peter, der var Jesu discipel og som på mange måder var en ringe en af slagsen, da han ikke holdt sit ord, havde en masse flotte ord i ærmet, som han ikke kunne holde og påstod han ikke kendte Jesus, da det kunne skade ham selv – det er på denne discipel, at Jesus vælger at lade sin kirke bygge. Måske ikke det klogeste valg kunne man umiddelbart påstå, men netop Peter med alle sine mangler bliver den klippe, som kirken skal bygges på. Navnet Peter betyder da også klippe.
Betyder det nu for os, at klippen i det lys, er et ringe grundlag, eller betyder det for os, at vi nu har carte blanche til at gøre som Peter, da han jo trods alt er grundlaget for kirken?
Svaret er selvfølgelig et rungende nej. Peter bliver valgt som grundlag fordi han var Peter. Fordi en kirke altid er en kirke på trods. På trods af alt det tåbelige Peter nåede at få sagt og gjort, på trods af alle de misforståelse han kunne have, på trods sit forfærdelig svigt langfredag, hvor han af frygt for at blive indblandet i Jesu korsfæstelse, vendte ryggen til Jesus og sagde, at han ikke kendte ham – Ja, på trods af alt det, er kirken her stadig den dag i dag.
Og her er kirkens funktion netop tydelig. For kirken er ikke en institution fjernt fra verden, hvor alle dens budskaber er idylliserede, romantiske udgaver af Bibelen. Det må kirken aldrig blive eller være. Kirken må aldrig være et sted, der bliver så hellig, at ingen forstår den.
Kirken skal derimod tale ind i den verden, vi lever i, ind i vores virkelighed. At komme i kirke og være en del af en menighed, at man her frit og uden frygt for sit liv kan høre det ord, der kan give nyt håb og mod, det er hvad kirken skal være. Og det kan den kun være ved at tage den verden, vi lever i alvorligt, og ved at være en del af den verden. Og kende de modstande og trængsler, vi har – som Peter kendte dem, da han levede.
Kirken er klippen – her kan vi komme, være, høre, synge, bede sammen. Her kan vi få styrke gennem nadverens måltid og her kan overvære dåben og blive mindet om, at vi også engang blev båret til dåben og båret til fællesskabet. Det er en klippe i vores liv, at vi kan komme her. Her mærker vi tydeligt, at Jesus har lovet os, at han er med os alle dage indtil verdens ende.
Men man skal passe på ikke at lave en slutning, at kommer man blot i kirke om søndagen, så har man bygget sit hus på god grund. Går man efter den nemme løsning, da tager man fejl ved at tro, at en time om ugen er nok. For at bygge sit hus på klippen drejer sig ikke om at gøre Gud en tjeneste ved at dukke op her hver søndag.
Vi glemmer nemlig to små ord i evangelieteksten til i dag, nemlig ordene HØRE og HANDLE.
Vi skal høre ordet. Men ikke kun høre det, for det kan enhver – vi skal handle efter det. Vi skal gøre vores liv til en handling – og igen skal vi ikke falde for fristelsen til at gøre regnskab med Gud. At skrive ned i en protokol i vores hjerte hvilke gode handlinger, vi har gjort, bare i tilfælde af at Gud skulle glemme. Vi skal huske at ORDET kommer først. Vi skal altså først lytte – dernæst handle efter det ordet gør ved os.
Vi skal i kirken høre ordet, og få styrke til at gå ud i verden og gøre verden til et bedre sted for vores næste. Vi skal insistere på at fællesskabet er godt for os, vi skal insistere på, at der plads til alle i fællesskabet og så skal vi nøde alle, vi møder, til at tage del i dette fællesskab.
Og det er at bygge sit hus på klippegrund.
Og Ja uvejret vil komme, for det gør det altid. Og ja, vi kan føle at livet smuldre for os. Vi kan så nemt føle at vi er på usikker grund. Vores tro kan vakle som Peters gjorde det. Vi skal huske, at det ikke er os, der er klippen – det er altså Gud, der er klippen. Vores verden er derimod usikker, sårbar og udsat for uvejr. Men vi må ikke give op og sætte os ned med hænderne i skødet. For Jesus er med os alle dage indtil verdens ende. Vi har al mulig grund til at leve – al mulig grund til at komme her for at få materialer til vores hus som vi forsøger at bygge. Og vi al mulig grund til at invitere den tåbelige mand indenfor i vores hus, når hans falder sammen i uvejret.
Teksten:
Jesus sagde: »Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud! Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.« Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge. Matt 7,22-29
Ingen kommentarer:
Send en kommentar