Faze artikel, KFUM og KFUK, december 2013

Det er en kold vinterdag i december. Lysene skinner deres glade farver, mens kulden gør sit til at forskrække enhver, der vover sig udenfor.

Jeg går på gaden, da jeg mødet et par hjemløse. De sidder på en bænk og fryser. Da vi er de eneste på gaden, går jeg hen for at tale med dem, og det kommer hurtigt frem, at jeg er præst.

Den ene hopper op, og siger, at jeg skal have en gave, fordi jeg er præst. Han har den helt rette gave til en som mig, nemlig et bedetæppe. Jeg forsøger, at fortælle ham, at det er muslimer, der bruger bedetæpper, og ikke kristne, men han hører slet ikke, hvad jeg siger.

Derimod griber han fat om sin barnevogn, og begynder at tømme den for indhold. Han står med hovedet nede i barnevognen, men han bander og svovler og leder efter bedetæppet. Da han endelig finder det, er det med stolthed, at han breder det ud på jorden foran mig. Tæppet viser sig at være en dug, der engang var hvid, men nu mest var gråt.

Han står og ser på tæppet, og begynder at fortælle mig, at det var hans mors. Hans ønske var, at han ville bruge den i den lejlighed, han drømmer om; men sandsynligheden for at få et sted at bo er så lille, at han ikke længere tror på, at det vil ske. Han vil hellere have, at jeg får dugen, der nu er et bedetæppe.

Jeg tager imod bedetæppet.

I mellemtiden er det blevet vasket, og har genvundet sin hvide farve. Jeg passer godt på det, og har brugt det alterdug nogle gange. Og hver gang jeg tager det frem tænker jeg på ham, og den fantastiske gave, han gav mig.

Julen handler om at give, men vi kan give mere end gaver pakket ind i smukt papir. Julens gaver er også nærvær, omsorg, glæde og opmærksomhed. Vi har alle noget at give hinanden. Den hjemløse gav mig meget mere end en dug – han gav mig glæde.

Det er jo ikke kun i julen, at det er vigtigt, men der er bare særlig fokus på det i julen. Vi skal huske det hele året, at vi altid har noget at tilbyde hinanden og verden. Vi står aldrig med tomme hænder, men kan altid give hinanden lidt af vores tid og vores liv.

Julen er en smuk tid at gentage det budskab i, for julen handler om, at Gud gav sig selv til os. Vi fik en gave. Julenat blev Jesus født, og dermed viste Gud os, at han ønskede at komme tæt på os. Så tæt, at han lod sig føde som et menneske. Det er den største gave af dem alle, og derfra lovede han os, at han ville være med os alle dage indtil verdens ende.

Gå ud i livet med det, at Gud ønsker sig dig. Det er et ønske, man kan leve sit liv på. Og husk at del det med hinanden, for vi har alle noget at give.


https://www.kfum-kfuk.dk/maalgrupper/ung/magasinet-faze/