15. søndag efter trinitatis 2018

Min kusine har sammen med sin mand for et par år siden bygget deres eget hus. Der var mange planer og tanker omkring det. Hvor skulle stikkontakterne sidde, hvilke klinker skulle der være i badeværelse, og hvor store vinduer skulle der være mod syd.

Det eneste, jeg aldrig har hørt dem diskutere, var om der skulle være køkkenalrum. For det skulle der selvfølgelig. Jeg tror næsten ikke, at der i dag bliver bygget huset, hvor der ikke er et køkkenalrum.

Det er stedet, hvor familien samles efter en lang dag, ungerne læser lektier eller ser ipad ved spisebordet, far ordner kartoflerne, mens mor koordinere næste uges kalender. Med variationer ser mange hjem sådan ud.

Og køkkenalrummet er nødvendigt i et liv fyldt med kalenderstyring og logistik. Vi har brug for at samles som familie, fordi alt andet går så hurtigt omkring os.

Køkkenalrummet er en reaktion på en accelerende verden – en replik til et liv, hvor vi længes efter at være mere sammen.

Det gælder ikke kun småbørnsfamilier – det gælder mennesker generelt, at livet går hurtigt. Det påvirker os alle – ingen går ram forbi. Vi læser massevis af mails hver dag, læser sms’er, opdaterer måske lige instagram og tjekker facebook, mens vi netværker på linkedin. Der er 100 kanaler at vælge imellem, film vi kan se, når det passer os og nyheder, der gentages i et væk. Vores hjerner kan næsten ikke følge med, og flere og flere får stresssymptomer og glemmer måske endda at nyde tiden i køkkenalrummet.

Vi lever på vores måde i vores tid. Og som enhver tid, skal den udsættes for sund kritik.

I vores tid lever vi nok på en måde, hvor vi mister jordforbindelsen og lever for meget i skyen og for lidt mellem hinanden.

På Jesu tid var det anderledes. Der var individet i langt højere grad indfældet i en gruppedynamik, og da Martha beder Maria hjælpe til (godt nok gennem Jesus), er det en helt almindelig forespørgsel, fordi det var forventet, at man hjalp til, når der var gæster. Det var en ære og en opgave. Martha er op gennem historien blevet psykologiseret, således at hun er blevet tillagt forskellige følelser, såsom vrede, harme, misundelse – men det står der intet om. Hun bad bare om hjælp.

Hver tid har sine vaner og kulturer – sine måde, vi mennesker omgås hinanden på.

Og hver tid har en risiko for at blive sig eget stilleben. Sit eget frosne billede af en tid, som låser os mere fast end befrier.

Og det er også sket med dagens evangelium. Det er frosset så godt fast på vores nethinde, at vi næsten ikke kan se anderledes på det.

Og disse to kvinder bliver på hver deres måde arketyper for to måder at være kristen på – er man den, der lytter til ordet, eller er man den, der handler.

Men de beskriver faktisk ikke så meget en stilstand, som den bevægelse, der er nødvendigt i livet. Der er mere i evangeliet til i dag end et silleben.

Martha er kvinden, der glemmer øjeblikket, fordi hun har så mange opgaver, at tiden til åndelighed bliver udskudt. Hvem kender ikke det? Vi sørger så godt for vores ydre – træning (eller nogen af jer gør det måske), cremer, sund mad. Vi dyrker kroppen og forsøger at passe godt på den. Men vi glemmer, at vi også er åndelige mennesker, der har brug for det indre. Vores indre skal passes på sammen måde. Martin Luther skulle engang have sagt, at han mediterede en time om dagen, på nær, når han havde travlt. Så mediterede han to timer. Det viser, at vi skal bevæge hen mod Kristus. Vi skal tage os tid og give åndeligheden plads i livet.

Martha skal gå mod Kristus.

Maria er kvinden, der er så opslugt af Jesus, at hun glemmer andre omkring sig. Maria har brug for at gå væk fra Kristus og ud i verden. Når ordet har slået rod i os, skal det vokse, og give frugt i mødet med hinanden.

Maria skal bevæge sig ud i verden.

Det er ikke den ene kvinde fremfor den anden, for begge skal gøre en bevægelse.

Man kan sige, at Martha skal ind foran Jesu fødder og lytte – og Maria skal ind i køkkenet og tjene. En vekslen mellem ord og tjeneste.

Og det handler jo ikke kun om kvinder – det handler om mennesker. Fortællingen er bare tilfældigt om kvinder, fordi kvinder ofte har en magtfuld position i Lukas evangeliet, hvor denne fortælling er fra.

Det handler om mennesker, og om hvordan vi har brug for en vekslen mellem ro, lytten og aktiv handlen.

Vi har brug for at få et samtalekøkkenet i vores religiøsitet. Det er stedet, hvor vi samles, finder ro, sidder alene i fællesskabet – men også stedet, hvor vi mødes og deler erfaringer. Et troens samtalekøkken, hvor den ene kan tjene, mens den anden fordyber sig – og omvendt.

Troen må gerne være et hjemligt sted, hvor vi kan slappe af. Et sted, hvor kravene ikke tynger os, men hvor vi med åbenhed og umiddelbarhed lever med hinanden.

For der er sket det, at Jesus ikke bare engang imellem kommer på besøg, som han gjorde den dag hos Martha og Maria – nej, Kristus er hos alle. Han er hos os og med os, og klar til at lytte, tale og puffe os blidt ud i verden.

Vi behøver ikke vælge mellem Marta og Maria – vi er Martha og Maria. Vi er begge i en bevægelse gennem livet.

Amen





Dagens evangelium
Tekster til dagens evangelium kan findes på Bibelselskabets hjemmeside.