Pinsedag 2016

Jeg ved ikke om, I har hørt det, men et bredt politisk flertal har besluttet, at Postdanmark fremover skal uddele posten på nye betingelser. Fremover vil A-post blive afskaffet sammen med lørdagsomdelingen. En æra er slut, og serviceniveauet får et hak nedad. Sådan er, for der bliver sendt færre breve nu end tidligere. Udbud og efterspørgsel gør sig også gældende hos posten, og derfor er det god købmandsskab at slække på omdeling af breve.

Men jeg kan ikke lade være med at ærgre mig alligevel. For det betyder jo, at der bliver sendt færre breve. Og der findes ikke noget så dejligt som at modtage et ægte håndskrevet brev. Der er en afsender, der har sat sig ned, tænker over hvad der skulle stå i brevet, og taget sig tid til at skrive det, og sende det. Og så ligger det der i postkassen og funkler, når man kommer hjem.

Der er også undersøgelser, der har vist, at vi er mere tilbøjelige til at åbne og læse et brev, selv et officielt brev, hvis bare adressen er skrevet med håndskrift. Det gør noget ved os, når andre vil henvende sig til os.

Mother Theresa har engang sagt: Jeg er en lille blyant i hænderne på en skrivende Gud, der sender et kærlighedsbrev til verden.

Gud vil sende et kærlighedsbrev til verden, og vi er blyanterne, der skal skrive det. Men breve er altid bedst, når de når frem til modtageren. Når det kommer til Gud, så nytter det ikke, at der er ventetid eller at brevene ikke bliver uddelt om lørdagen. Der kan ikke være restriktioner på dem. Et kærlighedsbrev fra Gud, skal helst nå frem, lige når det er skrevet.

Og pinsen handler netop om, at Gud har skrevet et kærlighedsbrev til verden. Og dette brev er til alle i hele verden. Enhver er inkluderet, hvis man altså vil modtage brevet.

Vi hørte før om, hvordan disciplene var samlet i huset. Det er 50 dage efter Jesu opstandelse til påske, og han er nu steget til himmels. Disciplene er så at sige alene tilbage i verden, da der pludselig kom en vind gennem huset, og flammer af ild viser sig over hver af disciplene. Ånden var ikke bare en vind, men kunne ses som et lys, der flammede og jog mørket væk. Og da skete underet, og de begyndte at tale forskellige sprog. Disse mænd, der har været analfabeter, og som kun kunne tale aramæisk, kunne pludselig tale forskellige sprog.

Disciplene kunne nu med deres nye sprogkundskaber vandre ud i verden, og fortælle om Guds kærlighed og Jesu liv. De kunne udbrede kristendommen, og vi sidder jo her i dag som en konsekvens af det.

Men det fortæller os også noget grundlæggende om kristendommen, nemlig at Gud henvender sig til os, så vi kan forstå det. Vi skal ikke kunne et særligt sprog, selvom vi i kirken desværre bruger mange, størknede kirkeformler, der er svære at forstå; men selve den levende tro mellem den enkelte og Gud er ligetil og ligefrem. Gud taler til os, så vi kan forstå det.

Det andet grundlæggende er, at kristendommen ikke er bundet op på en bestemt kultur. Vi tror nogle gange, at kristendommen er særlig dansk, men det er den slet ikke. Kristendommen er en tro, som enhver kultur kan indoptage. Kristendommens rammer former sig nemlig efter den enkelte kultur. Så i Indien har de røgelse og baja i kirken, og her i Danmark har vi skibe hængende i loftet. Formen ændrer sig alt efter hvor man er.

Og derfor lærte disciplene også forskellige sprog, så enhver kan få at lytte til Guds ord. Eller rettere lytte til Guds kærlighed.

Guds kærlighedsbrev skal ud, og det er os, der er de skrivende blyanter, der skal få budskabet ud. Vi er dem, der skal fortælle om Guds kærlighed, insistere på den, hvor mørket råder og hele tiden invitere andre ind i et fællesskab, så ensomhed kan overvindes. Guds kærlighed skal være en levede kærlighed mellem os, og ikke bare en, vi godt kan lide at tale om. Den bliver nødt til at være konkret og virkelig. For ellers visner troen.

Man kunne måske tro, at når nu Jesus døde, så ville forbindelsen mellem himmel og jord være afbrudt. Disciplene kunne gå tilbage til at være fiskere, tømrer og hvad de ellers var. Det fællesskab, de før var en del af, er nu væk. Men sådan er det ikke, for Ånden er her endnu. Hvor Jesus var som et menneske, og kun kunne være tilstede på et tidspunkt på et sted, så er Ånden til stede overalt til alle tider. Disciplene er stadigvæk en del af fællesskabet, for nu er det Ånden der konstituere det. Og stadigvæk gør det den dag i dag.

Vi siger i trosbekendelsen: vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke. De helliges samfund, syndernes forladelse og det evige liv.

Vi siger, at den kirke, og her mener vi det fællesskab som vi har i kirken, den kirke skal vi værne om. Vi kan ikke bare vende ryggen til hinanden og være ligeglade. Vi kan ikke bare lade stå til, men vi er forpligtede på hinanden i det fællesskab, vi er sat i. Fællesskabet er den vigtig del af Åndens virke.

Jesus siger på et tidspunkt til sine disciple, at hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, der er jeg midt iblandt jer (Matt 18,20). Hvor vi samles, der er Ånden tilstede.

Man siger lidt populært, at pinsen er kirkens fødselsdag. Det kan man sige, for i pinsen bliver det tydeligt, at vi skal skabe fællesskaber for alle – og kirken er fællesskab. Den glemmer vi til tider, når vi kommer til at fokusere på kirken som bygning, kirken som arbejdsplads eller kirken som økonomi. Det er slet ikke det, kirken er. Kirken er os, der sidder her i dag, om man så sidder her hver søndag eller en håndfuld gange i løbet af sit liv. Vi er fællesskabet på lige vilkår. Og vi er alle blyanter for en Gud, der sender sit kærlighedsbrev rundhåndet ud i verden. Og heldigvis er PostDanmarks stramninger ikke nået ud til Guds postomdeling. For der er omdeling flere gange om dagen, ja selv både lørdage og søndage, og sågar helligdage kommer posten.

Den kræver nogle gange et kraftigt vindstød, der går gennem stuen og hvirvler op i vores liv. Det kræver nogle gange tunger af ild, der får os til at ændre ståsted. Andre gange er det i det stille blik eller smilet. Men hvordan posten end kommer ud, så sender Gud sin kærlighed til os – men det op til os, at lukke op for kuverten, så vi kan blive til blyanter i en skrivende Guds hånd, der sender sit kærlighedsbrev til verden.

Amen

Lovprisning

Apostlene: vor Herre Jesus Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen


Dagens evangelium
Tekster til dagens evangelium kan findes på Bibelselskabets hjemmeside.