Juleaften 2020

Inde ved vores hjerter sidder der en lille refleks. Sådan en, som vi hænger på børns flyverdragter, og som lyser op i mørket, når man lyser på den.

Gud anbragte den der, da han skabte mennesket, fordi han vidste, at vi ville opleve tider i mørket. Når han skinner sit lys på os – sit kærligheds lys – så fanger hjertes-refleks det lys, og lyser op og sender det videre.

Gud satte refleksen der, for han ville nemlig være sikker på, at han kunne finde os igen - selv i mørket, og så ville han hjælpe os, så vi ikke bare beholdt kærligheden for os selv, men ville sende den videre og bruge af den. Hjertets refleks er også inde i dig – lige derinde, hvor hjertet banker.

Sådan lyder en lille fortælling om Guds kærlighed til os mennesker – og også om vores evne til at dele kærligheden.

For kærlighed skal deles, ellers er den ikke meget ved. Ja, faktisk så skal alt, der har værdi for os, deles. Kærlighed, oplevelser, håb, fællesskaber, sang og glæde. Det er godt at dele med andre. Dele med hinanden.

Det har mange af os oplevet i dette år, hvor særligt fællessangen har grebet os, og løftet os på håbets vinger. Vi har godt nok siddet hver for sig, men selv gennem en skærm, har vi oplevet, at det gør en forskel at synge sammen. Være sammen. Dele.

Det er vigtigt at dele. Der er lavet mange videnskabelige forsøg, der viser, at de samfund, der deler, generelt klarer sig bedre som helhed. Det er bemærkelsesværdigt. At når man giver, får alle mere.

Den nu afdøde skuespiller Kamilla Bech Holten siger i et interview kort før sin død, at hun tænkte tilbage på de handlinger, hvor hun spontant havde hjulpet andre, uden selv at ville stå i et bedre lys, at de nu lå i hende som diamanter. Vi får med andre ord, noget langt mere betydningsfuldt, når deler – nemlig små diamanter i hjertet, der lyser og funkler af glæde og kærlighed.


Ja, faktisk så havde Pipi Langstrømpe ret, for hun siger nemlig: Den som er vældig stærk, bør også være vældig rar. Vi skal dele af vores overskud, for kun sådan får alle mere af det hele. Det er et paradoks, men et paradoks, som er hele evangeliet grobund.

En julenat mens stjernerne har funklet der deler Gud sig selv med os. Han lod sin søn føde, og valgte at dele sit liv med. Og dermed blev verden mere. Og vores liv blev mere.

Vores hjertes reflekser får lov at lyse og funkle, fordi lyset for altid er komme til verden. Sådan beskriver vi Guds kærlighed – som et lys, der rammer os.

Det giver god mening her på denne breddegrad, hvor mørket har godt tag i vinteren, og hvor solen kun har skinnet ca. 4 timer i hele december. Vi ved, at lyset er godt og vi længes efter det. Vi mærker lyset som kærlighed. Men det kan synes lidt mørkt til tider at leve, og vi kan drømme, at de varme stråler når os.

Det minder mig om en historie fra Norge – fra en lille by, der hedder Rjukan. Den er blevet anlagt i en dal, hvor fjeldene skygger for solens stråler 5 måneder om året. I 5 lange måneder kan de se, at solen farver himlen, men ikke en eneste af solens strålerne når dem i bunden af dalen.

Det blev for meget for en af beboerne i byen, Martin Andersen. Han besluttede sig derfor for at installere spejle i 450 meters højde på toppen af fjeldet, så de kunne reflektere solens stråler ned til bunden af byen – helt præcist ned til byens centrale torv. Og det lykkedes. Han satte ikke mindre end 51 m2 spejle op monteret på fjeldet, der nu griber solens stråler og sender dem videre ned i dalens mørke. Og selvom resten af dalen er lige så mørk som den plejer, så skinner lyset nu på byen torv. Installationen hedder: ”Sol-spejlet”.

Det er så fint et navn. For i dag hører vi, at Gud også har givet os et ”sol-spejl”, der kan sørge for, at lyset når os, selv i mørket. Og også i en tid som denne, hvor vi måske kan have svært ved at se ind i fremtiden. Jesus er det sol-spejl

Jesus blev født ind i verden – ikke på en sollys dag, men en mørk nat, for det var netop der, at vi havde brug for lyset. Det er netop ind i mørket, at lyset skal skinne. Jesus er vores solspejl, der spejler lyset. Så vi kan rammes af det, mærkes af det og varmes af det.

Det er julens glædelige budskab. Lyset er kommet til verden. Og vi får lov at tage det med os ud i verden og dele det med hinanden.

Må julen give jer glæde og kærlighed. Glædelig jul.

Amen

Kirkebøn:

Lysets Gud, vi beder for dem, der sidder i mørket og ikke kan se en vej ud. Vi beder for dem, der er faret vild, og ikke kan finde hjem. Vi beder for dem, der mangler om det så er kærlighed, et barn, et hjem, et arbejde, stilhed eller glæde. Vi beder for det personale, der er på arbejde i julen, og som passer og plejer vores syge. Vi beder for dem, der har magt i verden – lad dem bruge magten med omtanke og næstekærlighed, så den fattige løftes op, og den sårbare passes på.



Vær med vores kirke her i Møllevang og ud over hele verden. Amen




Dagens tekster kan findes her:

https://www.bibelselskabet.dk/juleaften-fra-foerste-raekke