2. søndag efter Helligtrekonger 2021

Det seneste år er et utal af dåb og vielser, fester og fødselsdage blevet udsat og udsat og udsat. Tiderne har ikke været til fest, fordi vi ikke har måtte samle ret mange mennesker. Og det er ikke rigtig en fest, hvis kun sidder få. Eller det er ikke rigtigt, hvis vi ikke må samle alle dem omkring os, som vi elsker og holder af. For hvem skulle man invitere – og hvem ville mange vælge fra?

Så vi udsætter og aflyser.

På den måde er evangeliet til i dag som et fjernt minde – dengang man var til den store fest. Dengang man samledes, talte og grinede. Dengang man lænede sig ind mod hinanden for at tale sammen, så man kunne høre hvad den anden sagde, og ikke skænkede det en tanke, at man åndede hinanden ind i hovedet. Dengang man gav hånd til et helt selskab, og derefter satte sig for at spise uden i det mindste at spritte hænder.

Og så hører vi om en fest af alle ting, lige netop nu, hvor restriktionerne fortsætter mindst tre uger endnu.

I Paulus brev til menigheden i Rom hører vi i dag, at han skriver til dem: ”Hold ud, også når I er udsat for pres, og bliv ved med at bede”. Se, dét er som talt til os i denne tid, hvor vi er ”coronatrætte”, som det hedder. Trætte af årstiden, trætte af forbud, trætte af ikke at vide, hvor længe det varer. Vi er pressede – og Gud ved det godt.

Var de pressede da de manglede vin til fest? Næppe. Og alligevel er det her det første tegn, som Jesus gør efter han havde kaldt sine disciple og var blevet døbt. Han forvandlede vand til vin.

Og man kunne måske mene, at det ville have klædt ham bedre at forvandle en syg til rask. Men alle dage har mennesket ønsket noget andet af Gud end det livet giver dem. Jeg tror, at vi alle har stået i den kø, og råbt, bedt eller tryglet Gud om at gribe ind, helbrede, lindre, skrue tiden tilbage eller udfri. Eller måske endda skældt ud over den uretfærdighed, som livet kan ramme os med. Det er et vilkår, at livet ikke går som vi forestiller os eller ønsker os, men at livet er, som det er. Barsk og fantastisk på en og samme gang.

Og vi er her for at høre, at vi ikke er alene i dette fantastiske og barske liv – men at Gud er med os.

Og at han vil lære os om livet.

I dagens fortælling forvandler Jesus vand til vin. Et under, kalder man det. Det er forunderligt, at det sker. Og tilmed i renselseskar. For udover i det sidste års tid, hvor renselse har haft en stor betydning for vores hverdag, så havde renselse en stor betydning for jøderne. De balancerede mellem rent og urent, og skulle hele tiden gøre sig rene overfor Gud. Der var og er fødevare, som skal tilberedes efter særlige forskrifter, for ellers må de ikke spise det.

Og så er det i netop renselseskar, at Jesus forvandler det klare vand til perlende vin. Han bruger karrene til noget, som de slet ikke var beregnet til – ham gør dem urene med sin handling. Og han giver os et vink om, at det ikke længere handler om renhed eller urent i vores forhold til Gud. Vi kan ikke spise os til et bedre eller værre forhold til Gud – eller vaske os til det. Gud vil møde os på andre måder end gennem forskrifter, love og regler.

For Gud er ikke længere den Gud, som Moses møder i ørkenen, der kun lade ham se sin ryg. Han er den Gud, der sætter sig ved siden af os, og giver os i overflod. Mere end vi havde regnet med – der hvor ikke havde forventet det – og på måder vi ikke troede muligt. Vi løber ikke tør – ikke af det, der tæller i al fald.

Og det der tæller er, at Gud levede et liv som os – med os – for os. Han er Jesus, der levede mellem os hverdagsmennesker, og tilmed var til fest sammen med os. Han lagde sine hænder på urene, og inviterede udstødte indenfor, så han kunne spise med dem.

Man kan sige, at Jesus Kristus åbner bryllupsfesten i Kana, så invitationen strækker sig helt til i dag. Vi er også inviteret til den fest, hvor det er overflod. Og i Guds rige er der ikke restriktioner på, hvor mange må samles pr. kvadratmeter – der er plads til alle, for Kristus inviterer.

Vi må alle være med – der er fest – der er plads og der er nok.

Jesus Kristus giver mere end vi havde regnet med – der hvor ikke havde forventet det – og på måder vi ikke troede muligt. Vi løber ikke tør – ikke af det, der tæller i al fald.

Amen

Dagens tekster kan læses på Bibelselskabets hjemmeside: https://www.bibelselskabet.dk/2-s-efter-helligtrekonger-fra-foerste-raekke

Kirkebønnen:

Overraskelsens Gud – Overflodens Gud – vi takker dig fordi du igen og igen forvandler det, vi ser som almindeligt til noget stort og glædeligt.

Vi beder dig om, at du må hjælpe med at se på livet som stort, særligt de dage, hvor det forekommer småt.

Vi beder dig give os styrke til at holde den kommende tid ud, så trængslen ikke overmander os. Hjælp os med at holde fast ved dig, særlige de dage, hvor vi har lyst til at slippe.

Vær med dem, der er syge og kæmper for at blive raske.

Vær med de tungsindige, der kæmper med mørket i deres indre, der truer med at overmande dem.

Vær med de letsindige, der i deres overmod vælter flere dominobrikker end de stiller op.

Vær med de hjemløse i denne kolde tid, og giv dem varme hænder og fødder.

Vær med de mennesker, der mangler tryghed, kærlighed eller omsorg.

Hjælp os med at hjælpe hinanden, så vi ser, hvor vi kan træde til, hvor vores kræfter rækker og hvem vi kan gøre en forskel for.

Vær med din kirke her i Møllevang – vær med alle dem, der ikke er kommet i dag af frygt – og alle dem, der sidder rundt omkring. Hjælp os til at holde fast i håbet.

Vær med din kirke i hele verden – lad den altid kæmpe for frihed og kærlighed.

Lad os være stille sammen, og i vores indre bede vores egen bøn.