Men det jeg bed mærke i var, da de talte om tid. For at tomle fra f.x. Aarhus til Skagen tager ikke bare de 2 timer og 19 minutter det tager herfra, hvis vi satte os i en bil lige nu – det tager meget længere tid. For dels skal man ned til en vej, hvor man kan samles op fra, dernæst er det ikke sikkert, at man når længere end til Hobro i første omgang. Det kan tage en hel dag at nå frem. Så man skal ikke skynde sig – man skal have GOD TID.
Nu er tid jo noget mange af os har haft en del af det sidste år. Eller det vil sige – vi har jo har lige så meget tid som vi altid har haft. En dag varer stadigvæk en dags tid og et år et år. Men nu bruger vi den anderledes. Vi har været mere hjemme og set færre mennesker. Det har givet anledning til både frustration og kedsomhed – til ensom og tristhed. Men det har også givet tid til eftertanke og indsigt.
Men tiden har været som den plejer – det er os, der har brugt den anderledes – oplevet den anderledes.
Tid er relativ. Har man været forelsket, så flyver tiden i selskab med den, man elsker. Og man laver egentligt ikke så meget andet end bare kigge på hinanden. Men har man prøvet at miste, så ved man, at tiden næsten kan opleves at gå i stå. Dagene vil ikke gå, og alligevel går tiden væk fra den, man har fulgt til graven.
Vi oplever tiden forskelligt. Men hvor vi end er i livet, så opdager vi tiden, når vi står ved nye kapitler i vores liv. Vi opdager, at tid ikke bare er sand mellem fingrene, der flyver ud; men liv der bliver levet på godt og ondt. En måde at være i verden på – og ikke kun en måde at tælle på.
Palmesøndag handler om tid – og om at tage sig tid – om ikke at skynde sig.
Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel. Dette arbejdsdyr, der sikkert og solidt har gået fremad, men har gjort det langsomt. Så langsomt, at Jesus har kunnet nå at se hvert enkelt menneske i øjnene. Æsler, der har den besynderlige refleks, at de står stille, når de bliver bange. Der har været en risiko for, at æslet var blevet skræmt af de mange mennesker og havde stoppet op; men alligevel så udvalgte Jesus sig et æsel. Sådan er det tit med Jesus. Han udvælger ofte dem, som andre ikke tør satse på, om det så er et æsel. Man kan sige, at Jesus samler de blaffere op, som vi andre var kørt forbi. Han kan bruge mennesker – og han ser, hvad vi rummer, fremfor hvordan vi ser ud eller det vi har gjort forkert. Han ser vores muligheder, når andre ikke kan det. Det var ikke tilfældigt, at det var et æsel, han red ind i byen på. Netop et æsel.
Og når man sidder på et æsel, så sidder man ikke ophøjet – man sidder i øjenhøjde. Ja, man kan jo måske også her sammenligne det med at sidde ved siden af hinanden i en bil på vej mod Skagen. Man sidder ved siden af hinanden med ikke andet end tid til at tale og være.
Og Jesus kom jo netop for at være med os – give sig tid til os. Se os, kalde på os.
Han kommer langsomt ridende. Han stormer ikke – men tager sig tid. Med Gud er det ikke sådan, at vi kan krydse ham af en liste, som noget, vi nåede den dag. Gud kan man ikke tælle, som man kan tælle timer i en kalender. Gud er nemlig væren – med os – for os.
Gud er Gud fra evighed til evighed, siger vi. Det er vores måde at sige, at Gud ikke tæller timer eller minutter. For ham er det os, der tæller.
Os mennesker, der alle som en står midt i livets støv, os der råber alt for højt, og os der den ene dag hylder og dagen efter forbander. Gud er Gud for de mennesker, der står ved indgangen til Jerusalem og de selv samme mennesker, der om få dage vil råbe: korsfæst ham. Han er Gud for os, som vi er – både når vi skuffer os selv og hinanden, eller ikke lever op til de forventninger, vi har. Han er Gud for os, når vi er stædige som æsler og blide som lam.
Og han kommer til os – ser os ind i øjnene og samler os op.
Amen
Dagens tekst: https://www.bibelselskabet.dk/palmesoendag-fra-foerste-raekke
Kirkebøn:
Gud – du overrasker os igen og igen med din nåde. Den kommer os i møde, når vi ikke venter den, og den bliver givet til dem, vi ikke regnede med. Tak fordi vi ikke kan regne dig ud, Herre – men at vi altid kan stole på dig. Vi beder dig i dag om at se i nåde med os alle.
Vi beder i dag for verden – vi beder for alle dem, du får øjenkontakt med, som vi ikke ser her fra vores lille sted i verden. Vi beder for dem, der bliver glemt og dem vi overser.
Vi beder for alle dem, der syge og dem, der hele tiden tror de er det. Giv dem mod.
Vi beder for dem, der skaber splid og frydes over sladder – de har brug for din kærlighed.
Vi beder for dem, der kæmper med livet og mest med sig selv – lad dem møde troen på livet.
Vi beder for dem, der sørger og mangler. Lad dem leve på trods.
Vi beder for dem, der er sultne efter selskab, nærhed eller mad. Og vi beder for dem, der mangler et hjem, et barn eller kæreste.
Vi beder for dem, der er på flugt og dem der holdes fangne. Vi beder for dem, der kæmper for livet – og dem der kæmper for fred.
Vi beder for dem, der ser konspirationsteorier alle steder og dem der intet ser.
Vi beder for dem, der er bange for fremtiden, hverdagen eller sig selv.
Lad os alle mærke, at din Helligånd virker i verden og at du gør kærligheden levende mellem os hele tiden. Lad os løfte blikket, så vi mærker, at du ser os.
Vær med i din kirke her i Møllevang, og i hele verden. Vær med den, hvor den i er skjul og hvor den står på en bakketop. Lad den altid sprede budskabet om nåde og næstekærlighed. Og lad altid kirken hjælpe til at mennesker åbner sig for hinanden.
Amen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar