Det modsatte af skønhed er ikke det grimme, det er ligegyldighed.
Det modsatte af tro er ikke vantro, det er ligegyldighed.
Det modsatte af liv er ikke død, det er ligegyldighed.”
Sådan skriver Elie Wiesel, der var jødisk forfatter, om ligegyldigheden og om hvor farlig den er.
Ligegyldighed er livets modsætning – den er farlig, fordi den har det med at snige sig ind på os, når vi i bedste mening tror, vi skal hærdes af livet. Men livet skal ikke hærde os – livet skal bevæge os.
Livet skal røre os og ramme os. Livet skal ryste os og fylde os. Vi skal berøres af andres liv. Vi skal mærke at vi lever, for at sige det med andre ord. For mærker vi ikke, er vi ligeglade.
Men vi er ikke skabt ligeglade – tværtimod. Vi er skabt til at bevæge os mod hinanden – med hinanden. Ligesom Gud satte verden i bevægelse i første omgang. Den første bevæger, kalder man Gud. Han fik med sit ord planeter til at bevæge sig i solsystemer og menneskehjerter til at bevæges af hinanden. Vi er skabte væsener, og det gør en forskel. For vi er ikke bare skabt – vi er skabt i Guds billede. Vi er skabt så vores inderste ligner Gud. Så når vi berøres af andres nød, kommer vi Gud nær.
Vi mennesker er ikke ligeglade. Det gør en forskel for os at møde andre mennesker. Vi lade os røre så meget, at vi kan mærke det helt fysisk som en smerte i maven. Vi kan røres så meget, at vores øjne fyldes af vand. Vi kan lade os røre så meget, at vores hjerter svulmer.
Vi er ikke ligeglade.
Men vi kan blive det. Det er en fare. For ligegyldighed begynder ikke med, at man vågner op en dag og er ligeglad med alt og alle. Den begynder i det små – og den findes i vores liv på mange planer. Små bitte handlinger, hvor vi sætter hinanden på plads – vender ryggen til, ignorer hinanden, taler grimt om hinanden – ikke regner den anden med. Tænker hinanden ude af livet. Holder op med at være mennesker for hinanden.
Det kan man ikke bygge trygge samfund på. Immanuel Kant, der var filosof i 1700-tallet, sagde: Opfør dig sådan, at dine beslutninger kan danne grundlag for en almengyldig lov.
Det er så fint sagt – at hver gang, vi handler, skal vi tænke: kunne det jeg gør nu, bliver en lovgivning alle skulle følge. Ligegyldigheden kan ikke være grundlag for en lovgivning, der værner den svage og passer på den skrøbelige. Tværtimod.
Vi skal være opmærksomme på, hvornår ligegyldigheden sniger sig ind på os – så skal der blinke en advarselslampe. For så har vi fejet og ryddet i vores indre, og dermed skabt tomhed og plads til mere ingenting. Til mere ligegyldighed.
I kristendommen taler vi om fylde – om at fylde noget ind i tomheden. Helt fra begyndelsen skaber Gud alt ud af intet. Han fylder universet. Og senere taler vi om tidens fylde. Det er tiden, hvor Gud inkarnerede sig som menneske i Jesus. Tidens fylde – tiden blev opfyldt – ikke udtømt, men opfyldt. Fyldt af ånd og liv – af vilje og kærlighed.
Kristendommen handler ikke om at tømme sig for tanker og følelser, men tværtimod om at lade sig fylde af Guds kærlige ånd – at lade sig fylde af medfølelse og dermed også af den smertelige empati. For det er DEN, der vender os mod hinanden.
Gud er ikke ligeglad med os – han kerer sig om os. Og det er så enkelt, at fordi Gud kerer sig om os, skal vi kere os for hinanden. Så enkelt kan det siges. Vi skal fylde vores liv i to retninger. Vi skal fyldes op af Guds ord og kærlige ånd – og vi skal fylde vores liv med næstekærlighed.
Og sådan kan vi byde ligegyldigheden trods.
Amen
Dagens evangelium: https://www.bibelselskabet.dk/3-s-i-fasten-fra-foerste-raekke
Kirkebøn:
Livets Gud – du gav os livet og gav os til hinanden. Tak for hvert møde i vores liv, der vækker os fra ligegyldighedens tomhed, og sætter os ind i relation med hinanden igen.
Tak fordi du er her – til stede i vores liv, og med din kærlige ånd, giver vores liv meningsfylde.
Vi beder for dem, der ikke tror på, at livet er værd at leve, og for dem der lever i tomhed og ensomhed.
Vi beder for dem, der mangler noget at fylde i livet – om det er en ægtefælle, et barn, en ven eller en familie.
Vi beder for dem, der syge, og for dem, der skal dø. Og vi beder for dem, der lider fysisk eller i sjælen.
Vi beder for dem, der er grædefærdige og dem der bare er færdige.
Vi beder for dem der uden job eller gået konkurs.
Og vi beder for dem, der kun ser en udvej tilbage i livet.
Vi beder for dem, der lige har mistet og for dem, der skal miste i dag.
Vi ved ikke hvad livet vil bringe os, men Gud vi beder dig om at være med os – og hjælpe os, så vi ikke møder mere end vi kan bære.
Vi beder for din kirke her i Møllevang – og i hele verden. Lad kirken tale ligegyldigheden og tomheden imod, så den kan insistere på kærlighed og omsorg for dem, som ingen regner og eller ser.
Lad os altid orke mere, ville mere og gøre mere, for at gøre denne verden til et sted for alle mennesker.
Amen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar