Askeonsdag 2022

Hvad er et menneske? Det spørgsmål har runget til alle tider. Hvad er et menneske?
Vi kan svare på mange måder?

• Vi er stjernestøv, skabt af atomer fra eksploderede stjerner.
• Vi er vand og kulstof – et bankende hjerte og impulser.
• Vi er dyr med et sprog og en evne til at se ud over os selv. At reflektere.
• Vi er dyr, der forsvarer vores territorier og indtager nye.
• Vi er misforståelser
• Vi er katastrofale

Mennesket er i stand til at gøre ondt – meget ondt. Vi kan skade hinanden, gøre livet mørkt og modbydeligt for hinanden. Vi kan gøre handlinger, der gør os u-menneskelige.

Er vi da krigeriske, dyriske – er vi ikke andet end vores instinkter?

Hvad er et menneske?

Og svaret er i al sin enkelhed indlysende. For et menneske kan ikke reduceres til de mærkater, de handlinger eller de ideologier der flytter ind i os. Nej, et menneske ER et menneske.

Vi er altid, først og fremmest mennesker.

Det er vi alle sammen – til alle tider. Selv vores argeste fjende er et menneske. Det kan være svært at holde fast i, når vi gerne vil reducere hinanden – det kan være svært at holde fast i, når vi ikke kan forstå hinanden – det er særligt svært at holde fast i, når livet gør ondt.

Et menneske er et menneske.

I et liv, der på mange måder udfordrer os, og nogle gange får fat i os, så vi glemmer, at vi er mennesker. Og at de andre er mennesker.

Da Gud skabte universet og kosmos, så han på det, og sagde gang på gang, det var godt. Det er godt – det godt – du er god. Han skabte mennesket i sit eget billede, så det kunne ligne ham. Så der ville være noget i os, der skulle spejle ham, og så vi kunne kende kærligheden, når den kom til os i livet – på alle de finurlige og kryptiske måder, som kærligheden viser sig på.

Livet er i udgangspunktet godt.

Og vi kan kalde det gode frem i hinanden. Selv vores fjender elsker. Vi kan bygge bro over alt det brændte, når vi kalder på mennesket i den anden.

Der er nok af had i verden – der er nok af ondskab i verden – lad ikke også os være bærere af den.

Hvad er et menneske?

Skabt af Gud.

Skabt af kærlighed. I kærlighed. Til kærlighed.

Vi kan skubbe egoismen til side, og handle uselviske. Vi kan sætte den anden forrest, fordi alt andet ellers ville ødelægge det i os, der netop gør os til…mennesker.

Vi er mennesker – for hinanden og med hinanden.

Vi er vævet sammen, vi er bror og søster, vi er folkeslag og fællesskab.

Vi er stjernestøv og kærlighed. Vi er tanke og omsorg.

Vi er villet af Gud.

Og han skaber i os endnu – hjerter der banker for næsten. For fred og forsoning.

Og fra den brændte aske – i skyggen af tilværelsen – vil håbet sætte frø og spire.

Der er håb til i morgen.

Vi er mennesker.

Amen