mandag den 9. juli 2012

1. søndag i fasten 2009

Mens jeg læste, havde jeg mange tanker om djævelen. Hvad var det, hvem var han, og var djævelen en realitet i verden? Især når jeg læste Jobs Bog, blev min forargelse over djævelen stor. Og forargelse over djævelen har der været igennem tiden og er der stadigvæk, for hvordan kan man som moderne menneske tro på en djævel med horn i panden og trefork? For det er vel sådan mange forestiller sig djævelen ser ud. Ser ham som en mytefigur, der hører uoplyste mennesker til. Gud har vi fået fjernet fra myten, så han ikke længere sidder som en gammel, hvidskægget mand på en trone i Himlen; men djævelen har vi endnu ikke fået fjernet fra den myte, og derfor er han selvfølgelig svær at forholde sig til.



Hvem er han så, denne djævel? Jeg har i tidens løb fået mange gode forklaringer på, hvem og hvad djævelen er. En af dem forklarer, at Djævelen er alt det, der ikke er ”villet” af Gud. Så djævelen er restproduktet af skabelsen. Når alt er skabt, så bliver der lidt tilovers, som Gud ikke har villet, og det kalder vi djævelen. En anden er, at det onde er mangel på godhed, og at det absolut onde ikke kan eksistere alene. Så alt ondt må altså indeholde noget godhed, for ellers ville det ikke være til. Ja, det gode og den onde har altid givet anledning til tanker om livet, Gud, vores eksistens og retfærdighed i verden.



For der er vist ingen tvivl om, at der er ondskab i verden. Det er en realitet, vi ser overalt i livet. Der er ondskab i verden. Men er det onde så også en person, vi kan kalde for djævelen? Johannes Møllehave fortæller et sted, om en mand, der havde siddet i tysk koncentrationslejr under 2. Verdenskrig. Han sagde: ”Jeg ved ikke, om jeg tror der findes en Gud, men jeg ved, at der findes en djævel”. Alle forstod hvad han mente, og vi forstår også i dag, hvad han mener. Han, der overlevede en koncentrationslejr, ved hvad det vil sige, at der findes en djævel. Der gav talen om djævelen mening.



Og netop talen om djævelen er vigtigt for vores forståelse. For der er mange, der spørger om man som kristen skal tro på djævelen. Og nej, det skal man ikke. Som kristen skal man tro på Gud. Det er kun Gud, man skal tro på, og dermed sætte sin lid til. Djævelen skal man ikke tro på. Der er også mange der spørger, om jeg virkelig kan mene, at der er en djævelsk magt i verden. Og nej, der er ikke en djævelsk magt. Der er noget djævelsk, men det har ikke megen magt. Faktisk har djævelen så lidt magt, at blot man forsager djævelen, så forsvinder han. Derfor siger vi også, først i trosbekendelsen: Vi forsager djævelen og alle hans gerninger og alt han væsen. Et ord og han forsvinder, for så lidt magt har han.



Vi kan ikke komme uden om, at det onde er i verden. Ej heller kan vi komme uden om, at det onde kan vise sig i forskellige former og skikkelser, og at det sjældent er manden med horn og trefork, vi møder. At nægte det onde, kan vi ikke, og det virker heller ikke at vende ryggen til, blot fordi det ikke passer os. Men at forsage det onde, velvidende at det er i verden, det kan vi gøre.



Og i evangeliet til i dag, er det netop djævelen, Jesus møder. Jesu er gået ud i ørkenen og der møder han efter 40 dage djævelen. Djævelen møder han som fristeren, der vil lokke Jesus. Djævelen forsøger at friste Jesus tre gange. Tre gange satte han ind, og tre gange må han give fortabt over for Jesus.



Den første gang går djævelen ind der, hvor behovet er størst for en mand, der har været uden vådt eller tørt i ørkenen i 40 dage. Han siger: hvis du er Guds søn, så gør stenen der til brød. HVIS du er Guds søn. Det er at udfordre, for hvad er Jesus, hvis han ikke gør det? Er han så ikke længere Guds søn – står og falder det med dette? Hvis Jesus vil bevise, at han er Guds søn, så skal han gøre stenen om til brød, for ellers tror vi ikke? Det er kravet fra mange til Gud: gør som vi beder dig om, løs vores problemer, for ellers tror vi ikke. Vi truer Gud til at gøre, som vi gerne vil have. Hvis Gud ikke stopper forurening, naturkatastrofer, sygdom og sult, så kan vi ikke tro på ham. Vi tror ikke på dig Gud, hvis du ikke gør det. Og det er sådan mange på Jesu tid så Gud - som den frelser, der ville komme og fjerne problemer. Gøre sten om til brød. Men sådan en frelser var Jesus ikke. Det Jesus vil os er større end det.



Derefter forsøger Djævelen at friste Jesus til at kaste sig ud fra templets tinde og blive reddet i sidste øjeblik. Djævelen refererer endda til en tekst fra Gammel Testamente for presse Jesus. For nu står det jo skrevet, og hvis du er Guds søn, så vil engle komme og bærer dig. Det ville være et bevis, vi kunne tage at føle på. Hvis Jesus kom tilbage til jorden, kastede sig ud fra Domkirkens tårn og blev grebet halvvejs nede af engle. Det ville ligge på ”you tube” med det samme, og alle ville komme til tro. Det ville være det nemmeste i verden for Gud at bevise sig selv på denne måde. At gøgle for os, for at vi kan se, føle og erkende at Gud virkelig er Gud. Men Jesus falder ikke for fristelsen, for sådan en frelser var han ikke. Det Jesus vil os er større end det.



Til sidst tager Djævelen ham med op på et højt bjerg og siger, at alt det Jesus ser, kan blive hans – blot ved at han bøjer sig ned og tilbeder Djævelen. Blot et kort sekund af tilbedelse og du vil få alt dette. Da ville Jesus blive en sand konge. For hvis man tænker på en konge, er det netop en konge der ejer jorde, rigdomme og er mægtig. Og måske det ville være nemmere at tro på Jesus som Guds søn, hvis han var en konge med mægtige hære, skatkamre og magt. Det er sådan mange på Jesu tid forestillede sig frelseren skulle være. En der kunne smide romerne hjem, så man kunne leve frit og tilbede kongen. Men sådan en frelser er Jesus ikke. Det Jesus vil os er større end det.



Det Jesus vil os er større end det. Jesu kom ikke til verden for at falde for fristelsen, så han nemmere kunne vinde menneskers tro og kærlighed for sig. Jesus kom ikke her på jorden, for at leve sit liv som guden, der kan det hele. Jesus kom herned på jorden for at leve som et menneske, så vi kan forstå, at den Gud vi tror på, er Gud for os. Det fantastiske i, at Gud ikke sætte sig på en tinde og styre os som marionet dukker, som sin egen private forestilling, men faktisk kerer sig om os – så meget at han måtte leve som menneske.



Og så meget, at han ikke, da tid var, faldt for fristelsen for at slippe for sin egen død – en død, hvor han bliver sømmet fast til et kors og lider sig ind i døden. Ej heller der valgte Jesus den nemme vej, den vej hvor vi kunne forbavses og klappe i begejstring af Guds gøgleri og numre. For Gud er ikke Gud for os, så vi kan være hans publikum og fornøjes over trylleri, Og Gud er heller ikke en Gud, der blot kigger på for fornøjelsens skyld.



Det er større end det. Gud vil give os sin kærlighed. Og kærlighed kan ikke fristes frem, kærlighed kan ikke trylles frem eller skal bevises for at gælde. Kærlighed er en gave, der bliver givet fra en til en anden, og den bliver givet uden beregning og bagtanke. Ej heller kan man tvinge kærligheden frem – og derfor kan Gud ikke gøre andet end blive ved med at sende os sin kærlighed. Insistere på at kærligheden gælder os, for det er sådan en frelser, han vil give verden. En frelser der frelser af kærlighed, og intet andet.



Og mod kærligheds magt må selv en djævel give fortabt.




Teksten:


Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.« Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ « Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet: ›Han vil give sine engle befaling, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.‹ « Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.'« Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: »Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.” Da svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ « Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham. Matt 4,1-11

Ingen kommentarer:

Send en kommentar