Det er herligt at leve (?)
Det er titlen på en kendt og elsket julefilm (”It’s a wonderful life). Jeg har tilføjet spørgsmålstegnet, for det må netop være anfægtelsen, når man ser denne film: Er livet virkeligt så herligt?
Filmen handler om George Bailey, der mister en stor sum penge, som han skylder væk. Da han det går op for ham, at han ikke kan betale, vil han begå selvmord. Men heldigvis griber en engel ind, og viser ham hvordan verden ville se ud, hvis han ikke levede. Han ser hvor stor indflydelse, han har på andres liv, og løber glad hjem, hvor han opdager, at byen har samlet penge sammen til ham. Byen står sammen, og ved at gøre det, modtager alle den samme gave, nemlig samhørighed.
Jeg elsker at se julefilm om juleånd, julegodhed og juleglæde. Jeg er mere modtagelig for det gode budskab i december. Men januar er lige om hjørnet, og har vi det med at glemme det gode budskab?
Vi har i denne tid fokus på, at alle skal have det godt. Lænkehunden selv får dobbelt sul, for den skal også vide det er jul. Det er herligt at leve, når vi tænker på hinanden. Men spørgsmålstegnet sætter ind, når vi glemmer, at julestemningen bør gælde hele året. Samhørighed, der er julens største gave, har ingen udløbsdato, hvis vi husker at bruge af den. Det er kun sådan, vi kan viske spørgsmålstegnet ud.
For 2000 år siden kom en lille dreng ved navn Jesus til verden, så han kunne vokse op og fortælle os netop det, at det gode budskab gælder hele året for alle mennesker, og ikke kun til jul.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar