Juleaften 2018

Da jeg mødte min mand i sin tid, blev vi hurtigt enige om, at vi var åh så ens. Vi havde de samme værdier og de samme meninger om næsten alt. Det var fryd og gammen og stor forelskelse. Og da vi kom til at skulle fejre den første jul sammen, så troede vi også, at vi var åh så ens. Men helt ærlig og kun mellem os her i dag, så har hans familie altså nogle sære vaner. Eller også er det min familie, der har det. Det var vi ikke helt enige om. Vi fandt i al fald ud af, at vi ikke var så ens, som vi gik og troede. Og sådan tror jeg mange af os har det. Vi går og tror, vi er så ens, men det er juleaften et bevis på, at vi nok ikke er. Tag nu fx maden juleaften. I min familie får en helt tradition julemiddag, hvor vi først får risengrød, derefter kalkun og til sidst får en mocca-karamel-valnødde lagkage. Jeg var ret gammel inden jeg opdagede, at I næsten alle sammen får risalamande. Så vi er altså forskellige – nogle af jer får and, andre medister eller måske flæskesteg. Nogle af jer danser om juletræet, og andre kigger på det. Nogle har levende lys, andre elektriske. Nogle danser gennem huset og synger: nu er det jul igen, og nogle af jer får måske besøg af julemanden.



Der er et væld af traditioner, som hver især for os, gør at det bliver juleaften. Og alligevel så sidder vi alle næsten samtidig og fejrer jul. Sammen.



Det er det samme vi gør, og alligevel noget helt forskelligt. Men vi er alligevel enige om, at det er juleaften, vi fejrer.



Det samme er faktisk sket her til julegudstjenesten. Jeg ved ikke om I lagde mærke til det, for I fik faktisk juleevangeliet to gange. Men fra to forskellige steder i Bibelen. Den første læsning var fra Matthæus, der begyndte med ” Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til”, og den anden velkendte fra Lukasevangeliet, der begynder med ”og det skete i de dage”. Det er bemærkelsesværdigt, at der findes to beretninger om det samme, og jeg tror, at havde jeg kun læst den fra Matthæusevangeliet, så havde I undret jer og manglet den anden. Det var måske ligefrem ikke blevet rigtig jul.



Men der findes altså to beretninger om det samme. Noget vi tror der er så ens, har alligevel to forskellige ordlyde og vægtninger. Den ene er ikke bedre end den anden – det er bare to forskellige fortællinger om det samme.



Vi har også i vores liv hver vores unikke fortælling – og tit har vi oplevet den samme oplevelse forskelligt. Vi har lagt mærke til forskellige ting. Vi har måske hørt det samme, men alligevel hørt noget forskelligt. Og det er fordi, vi altid kommer med hele vores liv og alle vores erfaringer i vores rygsæk, når vi møder hinanden. Vi står alle et sted i livet, som vi på en eller anden måde læser ind i det, vi oplever.



I kender det nok, når man er forelsket, så smiler alle – når man er gravid, så er der børn alle steder – når man er ked af det og savner, så er verden grå og trist. Verden og livet tager farve alt efter hvor vi er.



Derfor kan man også tale om, at verden ikke bare er et uni-vers, men et multi-vers. Vi ser hver vores lille del af verden, som for os bliver hele livet.



Men det er på sin vis også julens budskab. Juleevangeliet vrimler med forskellige mennesker med mange forskellige baggrunde.



Der bliver født et lille barn i en stald af en teenage mor, der er der sammen med sin forlovede, der tilmed skal være bonusfar til Jesus. De får besøg af nogle arbejdsmænd, nemlig fårehyrder, der har haft duften hårdt arbejde siddende i tøjet. Der kommer tre vise mænd i fornemt tøj med juveler og guld. Der var engle, der sang så smukt, at enhver skabning måtte fryde sig af glæde. Der er tilmed en selvstændig erhvervsdrivende, hvis man tæller kromanden med, der ejer stalden. Der er altså et udvalg af mennesker, der hver især spiller deres vigtige rolle i fortællingen. Allesammen med hver deres liv og hver deres oplevelse af, hvad der skete i stalden den nat.



Det er altså en fortælling om Gud, der ikke bare kommer i pompt og pragt til menneskeheden, men som kommer til os, så forskellige som vi er. Det er fortællingen om Gud, der slår hul i himlen og bliver et menneske som os. Og ikke bare til en bestemt tid til et bestemt folk, men til alle mennesker.



Det er meget smukt illustreret i bekendtgørelseskirken i Nazareth. Det er en kirke, der er bygget det sted, hvor man mener, Maria fik besøg af englen Gabriel. I den kirke er der mange billeder af Jomfru Maria med det lille Jesusbarn, men det særlige ved de billeder er, at de er lavet i forskellige lande. Som Maria og Jesus ville se ud, hvis de var fra det pågældende land.



Det er der en pointe i, for hvem ved, hvordan Jesus faktisk så ud. Vi kender ellers det her billede af Jesus rigtig godt – Jesus som den smukke mand med langt bølgende hår og skæg. Men faktisk så tror arkæologerne, at Jesus nok har set anderledes ud og mere i retning af sådan her (vis billede).



Og gør det så noget, hvordan han så ud? Næ det gør ingenting. For det vigtige er, hvad han gør ved vores hjerter.



Og her kommer han til alle mennesker. Han spejler os, så vi kan genkende ham – så vi tør se os selv i øjnene. Han ser os, som vi er, og ikke som dem, vi gerne vil være eller bør være. Han ser os lige præcis som vi – og elsker os.



Vi bruger ellers meget tid på at definere os som mennesker og individer. Som nation. Vi bruger tid på at sætte os selv, og nok også hinanden i kasser. Er man fårehyrde fra nabomarken, vis mand fra et sted langt herfra eller den lokale kromand – eller hvilke der kasser der end er i spil i jeres liv? Men de kasser betyder intet i lyset af Guds kærlighed, som juleevangeliet viser. Her bliver vi alle mennesker først og fremmest. Gud kommer til os så forskellige vi end er, og elsker os som vi er.



Og han møder os, så vi kan kende og genkende ham. Han kommer i den klædning, der giver mening for os. I mit hjerte taler Gud jo dansk, men det gør han jo nok ikke til resten af verden. Han kommer så vi kan forstå ham.



Vi er nok forskellige, men det er alligevel julen vi samles om. Og i stedet for at kigge på forskellene, bør vi se på det, vi er sammen om. Vi skal med andre ord kigge på barnet i krybben og ikke på hinandens klædninger og udseende. Det er barnet der skal være i centrum for os. Vi skal ikke være ens, men vi skal være sammen om at fejre jul.



Fejre barnet der kommer så uskyldigt til verden med kærligheden, glæden og freden. Barnet der varsler en tid, hvor det gode vil sige det onde imod. Barnet der planter håbets frø dybt i vores jord, så det kan spire i mørke tider.



Det er julen. Det er glæden. Det er håbet. Det er fremtiden.

Amen

Dagens evangelium
Tekster til dagens evangelium kan findes på Bibelselskabets hjemmeside.