Helligtrekongers søndag 2019

Kong Herodes er en af de personer i Bibelen, der har været udsat for fake news. Der bliver simpelthen spundet en historie om ham i Matthæusevangeliet som ikke passer.

For evangelieteksten til i dag fortæller mere end det, vi blot hører. Det sker nemlig senere i samme kapitel, at Kong Herodes iflg. Matthæus vel at mærke, bliver så forfærdet og rasende over at Jesus er født, at han befaler, at alle børn under 2 år skal slås ihjel, således ingen kan tage hans magt som konge.

Kong Herodes er af den grund gennem historien blevet en ærkeskurk – kongen der var så bange for et barn, at han begik mord. Kongen der var så bange for at miste magt, at han fik blod på hænderne.

Men det passer ikke. Kong Herodes har aldrig slået alle børn under 2 år ihjel. Matthæus finder på det.

Men en ting er nu sikkert alligevel – Kong Herodes var heller ikke en helgen. Faktisk var han kendt som en forfærdelig tyran, der slog sin første kone ihjel, og tre af sine sønner også. Så han slog børn ihjel, men sine egne.

Så på den led passer fortællingen om barnemordet som fod i hose til ham. Det kunne lige ligne Kong Herodes, kunne man fristes til at tænke, og måske det også er, hvad Matthæus tænkte, da han skrev det.

Barnemordet i Bethelhem er fake news.

Og nu vi er ved de der fake news, så må jeg skuffe jer mht. de Hellige tre konger. For de var slet ikke tre. Eller rettere, så ved vi ikke, hvor mange de var. Kun at der var nogle, som der står. Det kunne være to eller ti. Vi ved det ikke.

Og de har tilmed fået navne: Caspar, Melchior og Baltazar. Og de kommer iflg. legenderne fra tre forskellige steder i verden. Caspar er europæer, Melchior var asiat og Baltazar afrikaner. Så legenden lagde altså vægt på, at hele verden kom til krybben.

Men de hellige tre konger er altså også fake news. Eller i al det, at de var tre og kom fra hele verden.

Sådan kan man pille Bibelen fra hinanden. Og det er også blevet gjort i teologens historie. Man har siddet og pillet alle undere og alt uforståeligt ud af Bibelen og bortforklaret dem eller forkastet dem. Og tilbage har man haft en Bibel, der mest af alt har lignet et censureret brev fra den kolde krigs tid. Fyldt med streger og uforståeligt nonsens.

Så ja, jeg står her som teologi, videnskabeligt uddannet, men også som troende og siger, at dele af Bibelen er fake news. Vi ved det godt. Det er ingen hemmelighed.

Og alligevel tror jeg. På trods.

For tro afhænger ikke af beviser. Troen falder ikke fra hinanden fordi barnemordet i Betlehem ikke fandt sted. Det er jeg nu egentlig meget glad for, at det ikke gjorde.

At tro er en måde at leve på med andre. En måde at anskue verden på. Og at tro på, at det vigtigste faktisk fandt sted – nemlig, at kærligheden kom til verden. Gud blev menneske. Troen på, at den Gud, der satte Bigbang og hele universet i bevægelse – den Gud lod sin søn føde som menneske for at leve mellem os.

Gud er ikke en bevisbyrde, der skal løftes. Gud skal tros.

Tro er fast tillid til det, der håbes på. Overbevisning om det, vi ikke kan se. Sådan står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1).

Tro er tillid til håbet og en overbevisning om det, vi ikke kan se. Troen kan ikke bevises eller modbevises. Man holder ikke op med at tro, fordi man måske kommer til kort i en diskussion om tro. Sådan fungerer troen ikke. Troen er på trods.

Eller jeg vil hellere sige troen er på grund af. For det er ikke alt, der siger troen imod, der gør man sådan lidt martyragtigt tror.

Det er snarer på grund af den kærlighed, der hele tiden spirer i verden, der gør, at troen også er der.

Når glæden, håbet, tilliden og kærligheden finder vej til selv de mest mørke situationer, så er det troen, der viser sig. Troen på, at mørket, hadet og frygten ikke får sidste ord her i verden.

Det er de gange, hvor lyset skinner i mørket, at troen næres.

Troen er som stjernerne på nattehimlen. Lige når man går ud, i al fald herinde i byen, kan man ikke altid få øje på stjernerne, men når øjnene har vænnet sig til, så dukker stjernerne op en efter en. De titter frem på himlen indtil de til sidst dækker verdensrummet. Lyset skinner i mørket.

Lige som de vise mænd så stjernen, der ledte dem til stalden. Lyset var der. Lyset er der.

Men måske vi skal vænne os vores øjne til at se stjernerne. Det oplevede jeg sidste år.

Jeg var i efteråret på konfirmandlejr, hvor vi havde et natløb. De dejlige konfirmander løb rundt i skoven med deres lommelygter, og kunne ikke se andet end det keglen lyste op. Jeg prøvede at overbevise dem, at de ville se mere, hvis de alle sammen slukkede lommelygterne og lod øjnene vænne sig til. Så ville de få øje på lyset. Så ville mørket ophøre med at være mørkt.

Det billede kan vi overføre til det moderne menneske. Måske vi står med hver vores lommelygte, og forsøger at lyse verden op med vores lille kegle af kunstigt lys. Og det vi ser, giver ikke altid mening. Og vi kan måske endda blive frustrerede eller bange, når vi opdager, at en lommelygte ikke kan oplyse verden.

Vores øjne er ikke vænnede til at få øje på stjernerne. Tør man forlade sig på, at vi også kan finde vej, hvis vi slukker lommelygten og kigger efter stjernerne, så vil vi opdage, at mørket ikke er så mørkt, for lyset er kommet til verden. Det skinner, når alt er mørke.

Der findes ikke et mørke, hvor lyset ikke er. Der findes ikke et sted, hvor Guds kærlighed ikke lever. Himlens lys kom til jorden, og intet er mere så mørket, at lyset ikke også kan findes.

Måske kun som en enkelt stjerne på en nattehimmel, men dog som en enkelt lysende, stædig stjerne, der sender sit lys over millioner af kilometer og gennem årtusinder så det kan nå os – vidnesbyrdet om, at trods alt, der forsøger at skille os fra lyset, så er lyset der altid.

Et lys så klart, at nogle vismænd for 2000 år siden begav sig fra deres hjemland for at følge en stjerne til et sted, hvor et fattigt par, var blevet forældre for første gang. Så klart at forfattere siden har skrevet, ja nogle gange taget sig poetiske friheder, for at gøre det tydeligt for os, hvad lyset og kærligheden har gjort ved dem.

Kærligheden bliver aldrig fake news. Lyset bliver aldrig fake news.

De er der – det mærker vi – det ser vi – det erfarer vi. Kristus er.

Amen



Kirkebøn:

Lysgivende Gud – du kom og brød mørket med din kærlighed. Du gav verden din søn, så vi fik et lys, vi kan følge.

Vær med os, når vi vandrer i mørket. Vær med os, når bekymringerne står i kø, og vi føler os fortabte og fortvivlede.

Vær med de unge mennesker og børn, som har angst over livet, og som ikke sover af frygt for klimaet. Giv dem og ikke mindst os voksne styrken og visdommen til at navigere i verden, så vi giver dem troen på, at vi sammen kan gøre det rigtige.

Vær med de pårørende og påvirkede af togulykken. Giv dem trøst og omsorg i det liv, de nu skal leve – et liv, der så anderledes ud for blot en uge siden, men som nu for altid vil være forandret.

Vær med de syge, dem der venter på døden og dem der ikke kan holde deres liv ud. Vær med dem der venter på nyheder, og som ikke ved om de er gode eller dårlige.

Vær med dem, der drømmer stort og dem der tror på fremtiden – lad deres optimisme brede sig som ringe i vandet.

Vær med vores kirke her i Møllevang – og over hele jorden. Vær med de kristne, der bliver forfulgt fordi de tror på Dig.

Giv os alle en stjerne, vi kan følge, så vi ved, at selv i mørket er vi på rette vej.



Amen

Dagens evangelium
Tekster til dagens evangelium kan findes på Bibelselskabets hjemmeside.