Midfaste 2019

Kender I Leon? Leon Logothesis er hans fulde navn. Han er halvt englænder og halv græker. Men det ikke det mest spændende eller interessante ved ham. Hans opvækst var præget af mobning, og han følte sig meget ensom. Det er nu heller ikke det opsigtsvækkende ved ham. Han har skrevet en masse bøger, men heller ikke det er det mest vanvittige ved denne mand.

Det mest spændende, interessant, opsigtsvækkende og vanvittige ved denne mand er, at han tror på venlighed. Så meget, at han har rejst verden rundt ene og alene afhængig af andres venlighed.

Den seneste rejse, han tog, gik fra Alaska til Argentina i en lille gul folkevogn. Han måtte ikke modtage penge, men måtte gerne modtage folks venlighed i form af tilbud om overnatning i deres hjem, mad, benzin til bilen osv.

Og han når faktisk fra Alaska til Argentina. Og på den rejse møder han så mange mennesker, der alle åbner deres hjem for ham. De giver ham en seng, et måltid mad og fylder benzin på hans bil. Og alle disse mennesker, som Leon møder, har en historie der er helt unik og helt deres egen.

Således møder han en mand i Canada, der arbejder med migranter. Der er mennesker fra hele verden, der kommer til Canada i håbet om et bedre liv væk fra flygtningelejre, fattigdom og sult. Og denne mand, som Leon møder, åbner sine døre hver onsdag og byder på mad. Hele hans hjem fyldes hver onsdag aften af mennesker i alle nuancer, talende alle sprog, men med samme smil på læben. Nogle af dem er kommet i årevis og for andre er det første gang. Men de får alle mulighed for at møde medmennesker – møde venner.

En anden gang møder han en gruppe krigsveteraner, der arbejder i områder, der er hærget af oversvømmelser og orkaner. Der bygger de huse op igen for mennesker, der ikke har haft råd til stormsikring, og som derfor har mistet alt. Og de tilbyder deres hjælp gratis. De kommer bare, og så bygger de et nyt hus og dermed en ny begyndelse for andre.

En anden gang igen møder han en und studerende fra fattige Haiti, som gerne vil uddanne sig i Argentina, så han kan komme hjem og hjælpe med at opbygge landet igen.

Eller han møder en fattig familie i Mellemamerika, der sælger Tamales (der er mad), og lever i et lillebitte hus; men da de opdager, at Leon ingen penge har, giver de ham gratis mad og giver ham husly.

Og jeg kunne blive ved. Sådan er hans rejse fyldt med fortællinger om mennesker, der alle åbner deres hjem og deres liv for ham.

Det er alt sammen deres venlighed – deres barmhjertighed – der gør, at han kan rejse fra Alaska til Argentina med intet andet end en gul folkevogn og det tøj han har med.

Det er en livsbekræftende historie i en tid, hvor terror og frygt ofte præger mediebilledet. Livsbekræftende når man hører, at mennesker har en impuls til at være åbne – til at ville hinanden. At man faktisk kan rejse sikkert og åbnet i verden.

Det er på mange måder en moderne genfortælling af bespisningsunderet, hvor Jesus med så lidt som 5 bygbrød og 2 fisk alligevel mætter en hel folkemængde. Og der er tilmed mere i overskud end da de begyndte. Bespisningsunder er et tegn på, at Jesus er fra Gud, og at Gud er god. Et tegn på at Gud er overflodens Gud – der er ingen smalle steder, ingen der går sultne derfra og alle får alt det, de vil have. Gud giver i overflod. Når mennesker stiller sig sammen, er Gud levende tilstede mellem os, og giver os mere end vi har brug for. Gud er barmhjertig. Gud er kærlighed.

Leon møder mennesker, der ikke har meget. Enten fordi de er flygtede, er hærgede af krig, kommer fra fattigdom eller kaos – og alle disse mennesker, rækker en hånd til dette menneske, der kommer som en repræsentant fra en helt anden verden. For Leon kommer til dem i rent tøj uden huller, i gode solide, velnæret og endda i en bil. Det er jo tydeligt, at han ikke mangler. Det må undre dem, at han ikke bare trækker sit american express kort frem og tjekker ind på nærmeste Hilton.

Men alt det ser de forbi, måske fordi han ser forbi alt det, der ofte gør, at vi kommer til at sætte hinanden i kasse og bås. De får øje på hinanden som mennesker og derfra vokser kærligheden.

Leon er jo ikke Jesus. Men var det ikke det, som Jesus gjorde. Så forbi alt det, der ellers satte mennesker i bås. Så mennesket. Han så ikke en tolder, en skøge, en fisker eller en officer. Han så bare et menneske. Ikke andet, men så sandelig så meget mere.

Og er det ikke netop det, Jesus vil have os til at gøre. Se hinanden. Få øje på det menneske, der står der med hele sin historie. Og så sammen dele.

Være venlige og dele af det, vi har?

Men Leons historie er ikke kun smuk. For han må ofte spørge mange inden han finder et sted at overnatte eller noget at spise. Og han overnatter også mange gange i sin gule folkevogn. Og han rejser i områder, hvor de ikke engang kan tale samme sprog. Han er også ved at give op fra tid til anden.

Men han bliver ved. Fordi han tror på venligheden mellem mennesker. Vi må nogle gange insistere på venligheden mellem hinanden. Og da særligt der, hvor venlighed er svært at finde – der skal man netop insistere. For selvom man ikke altid møder venlighed, når man selv deler ud af sin venlighed, så betyder det ikke, at man skal give op. Man skal derimod blive ved. Også selvom man føler, at ens venlighed ikke er mere end 5 brød og 2 fisk til en kæmpe flok af mennesker.

Jeg har taget udgangspunkt i Leons historie, og han kalder det selv for venlighed. Men vi kunne også udskifte ordet og kalde det for kærlighed eller barmhjertighed. Det er det samme Leon oplever.

Barmhjertighed er den følelse man får i maven, når man møder et menneske, man gerne vil hjælpe. Det kan næsten gøre ondt i hjertet, fordi man ikke kan holde ud, at de ikke får hjælp. Og det gør, at man rækker ud efter dem. Man vil hjælpe dem med at gøre deres livsudfoldelse større. Når det sker, så bliver kærligheden levende mellem os.

Kærlighed har den egenskab, at den bliver større, når man bruger af den. Når den bliver delt, så bliver den varmere og til mere. Når kærlighed er, så bliver 2 +2 til 5. Der er noget ekstra, der bliver lagt.

Og det ekstra oplevede folkemængden den dag, da Jesus sagde: få folkene til at sætte sig. Og de satte sig, og han dele med dem. Det minder om en nadver, og det var det også. En nadver hvor ganske lidt blev til meget.

For sådan er det med Gud. Når vi kun ser begrænsninger og mangel, så tilfører Gud det mere, der giver overflod. Når mennesker mødes, så er det Guds kærlighed, der levende, bankende og virkende mellem os, får os til at gøre livet større for hinanden.

Lad os gå ud i verden med styrken til at sætte barmhjertigheden forrest i livet, så vi kan hjælpe hinanden på fode, om det så er et måltid mad eller en tankfuld benzin, et smil til en nedslidt mor, en arm til en ældre eller et øjeblik hvor vore øjne for lov at mødes.

Lad os alle sammen i ånden køre rundt i en lille gul folkevogn, og stole på, at vi kan hjælpe hinanden gennem vores livs rejse – men hinanden og med Gud.

Amen






Dagens evangelium
Tekster til dagens evangelium kan findes på Bibelselskabets hjemmeside.