Lys har en særlig egenskab – det lyser alt i nærheden op. Det kan slet ikke lade sig gøre at tænde et lys og så kun få det til at skinne for en selv – er der andre i nærheden, vil det lyse op for dem også. Det skinner for alle. Jesus siger, at et lys skinner for alle i et hus.
I det øjeblik, man tænder et lys, vil det sprede sig – lyse op.
Lyset er ikke et individualistisk projekt – lyset er kollektivt. Det skinner for alle.
Lyset er det første som Gud skaber, da han skabte verden. Mørket var der i forvejen, men da Gud første gang skaber noget – vil noget med verden – da er det lyset, han skaber. Bliv lys, sagde han. Og fra et enkelt punkt eksploderede lyset ud i alle retninger og bredte sig mere og mere.
Oplyste verden.
Og siden har vi mennesker vendt os mod lyset. Vi tænder lys i denne mørke tid – vi stiller lysene i vindueskarmene, så det både sender lys ind i stuen, men også sender lys ud i verden. Vi vender os mod lyset – beundrer billige lyskæder, men som sat i en busk i en forhave, bliver en bebuder af håb. Det bliver vitterligt et lille hverdagsunder i al det mørke og grå.
Vi vender os mod lyset – når solen rammer jorden med sin første forårsvarme, så vender vi ansigterne mod den, og lader dens varme optø vores forfrosne sjæle.
Vi vender os mod lyset i et andet menneskes øjne, som får lov at skinne også på os – mod os.
Vi vender os mod lyset.
Himmeriget er som at få en lampe foræret.
Jeg har altid forestillet mig det som en flagermuslampe, men det kunne også være en petroleumslampe eller en lille skål med en væge i. Himmeriget er som en lampe, man får. Du har den allerede i hånden – lampen er din, hvis du vil have den. Det eneste, den mangler, er olie. Brændstoffet – det der skaber lyset og skaber varmen. Det er kærligheden – kærligheden, er kommer med glæde, håb, varme og lys.
Kærligheden. Vores lamper skal fyldes med kærlighed, så de kan lyse op.
Og Advent er en fortælling om at tage imod den kærlighed, der snart kommer til verden som det lille Jesusbarn.
Jeg lyttede for nyligt til en samtale mellem biskop Thomas fra retrætestedet Anafora i Egypten og Areopagos’ landechef Dorthe Davidsen Langås, hvori biskop Thomas taler om advent. Han siger følgende:
[Advent er]..
”At vi har brug for mærke, at Gud elsker så meget, at han blev menneske som os - så vi kan blive som ham. Vi føler Guds kærlighed, som omfavner os, og bringer os til en anden dimension – et andet niveau til at forstå vores menneskelighed. Han velsignede vores menneskelighed, så vi kan dele vores menneskelighed med ethvert andet menneske. Advent er en chance for alle til at forstå Guds kærlighed til menneskeheden.
Vi elsker, som han elskede os.
For at forberede mig på advent, må jeg forberede mig på at elske. Ikke som en slags social kærlighed eller overfladisk kærlighed. Da Jesus elskede os, elskede han os på et andet niveau. Han elskede os, også selvom vi var langt væk. Han elsker os stadigvæk.
Han elskede vores menneskelighed.
Advent er en mulighed for at vise kærlighed til de mennesker, vi er uenige med. At vise kærlighed til de mennesker, der er langt væk. At vise kærlighed til vores naboer og familier. Det er en periode, hvor vi skal udtrykke kærlighed på alle niveauer. Så kærlighed skal være vores hovedfokus i denne periode.”
Sådan taler biskop Thomas om kærligheden. Han siger, at advent er forberede sig på at elske. Og ikke bare elske det nemme eller lette – ikke bare lyse for dem, man selv synes, der skal lyses for – men elske vidt og bredt. Sprede kærligheden så ødsel og gavmildt, som stod man med en lampe i hånden, der kunne lyse et helt rum op.
Men som det er med kærlighed, så har vi et valg. For kærligheden kan i sin natur ikke tvinge. Begynder den at tvinge andre, da er den ikke længere kærlighed. Kærligheden er fri og gives i frihed. Den er en foræring, og man kan vælge, at sige nej. Eller vælge ikke at tage stilling. Vælge at nøle.
Og det handler slet ikke om, at Gud ikke elsker os alle sammen. For det gør han. Han elsker os mennesker – alle sammen – så tåbeligt meget, at han selv blev menneske for at møde os. Han elsker dem i fængslerne, dem der helliger deres liv til at skade andre – han elsker de trælse og de påståelige – de dumme og de grimme. Han elsker de smukke og succesfulde – og dem der ingenting kan. Han elsker de vaccinerede og de ikke vaccinerede. Han elsker ALLE. Ikke et eneste menneske står uden Guds kærlighed. Vi kan alle få en lampe af Gud.
Men det er op til OS selv om vi vil lade den lampe skinne og lyse. Det er op til OS, om vi er klar til at tænde den, så den kan lyse for os – gennem os.
Og lampen kan lyse. Den kan lyse alle krogene op, gøre spindelvævet synligt og rodet langs væggene. Men – åh – den bringer også varme og klarhed. Vi kan vende os mod den.
Så spørgsmålet er: Vil vi lukke Guds kærlighed ind – om ikke andet så gennem en lille bitte sprække et sted. En lille åbning for kærligheden, så lyset lige så stille kan sive ind. For gennem selv sådan en lillebitte sprække af tvivl, kan der med tiden flyde så meget olie, at det kan fylde en hel kande. Men vi kan ikke tage imod Guds kærlighed på andres vegne, men vi kan derimod lyse for andre. Dele kærligheden i håbet om, at de opdager den lampe, de også står med i hånden.
For vi hænger sammen med Himmeriget – vi har fået lampen i hånden, og vi er inviteret til at lyse verden op.
Advent kommer af Adventus Domini. Det betyder Herrens komme. Vi venter på at høre fortællingen endnu en gang om Jesu fødsel. Om engle på marken, der synger for hyrder. Om fred og glæde.
Jesus, der bliver født julenat, vokser op, og bliver sidenhen kaldt Kristus. Det er et hædersnavn, han får. Den betyder den salvede. Man salver en konge med olie for at vise hans kongeværdighed. Man salver ham med OLIE. Når vi siger Jesus Kristus har vi olie.
Guds kærlighed er forbundet med Jesu Kristi liv med os. Guds kærlighed er vævet sammen med menneskelivet.
Adventus Domoni – Herrens komme. Kærlighedens lys. Det er håbet – det er glæden – det er livet.
Amen
Dagens tekst:
https://www.bibelselskabet.dk/2-s-i-advent-fra-anden-raekke
Kirkebøn:
Lysets skaber – kærlighedens kilde
Du har villet lyset i verden, Gud. Du har spredt det i hele universet. Selv et lille lys, kan fjerne det mest solide mørke.
Brug os som små lanterne i live, så vi kan lyse vejen op for andre. Lad lyset tage mere og mere til i verden, så mørket får mindre og mindre magt.
Giv os af din kærlighed, og giv os mod til at tage imod den.
Lær os at se mennesker med dine øjne, så vi ser på hinanden med kærlighed for forståelse. Lær os at der ikke er forskel på mennesker – du elsker alle.
Vi beder Gud – for alle der er langt fra os, og alle vi ikke forstår. Vi beder for alle syge og alle i sorg. Vi beder for alle i smerte og alle med knuste hjerter. Vi beder for alle fattige og alle der lever i mangel på mad, hjem, familie, humor eller glæde.
Vi beder for alle med magt – lad dem forvalte den lige så klogt som var de en brudepige med olie i lampen.
Vi for din kirke her i MV og for alle kirker i hele verden. Lad os vente på Herrens komme sammen. Lad os vente og bruge ventetiden på at sprede kærlighed. Amen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar